|
|
 |
| Ny veje til menneskets lykkeoplevelse |
|
|
|
| Skrevet den 30-03-2009 af På Jobbet 6/2008 |
 |
 ”Positiv psykologi” er et forholdsvis nyt begreb eller en ny retning indenfor den anvendte psykologi og psykologiske forskning. Det er en ny udvikling, der er fostret i USA i slutningen af halvfemserne. I både privatsfæren og i arbejdslivet er vi nu også begyndt at interessere os mere indgående for de mentale processer, der kan bibringe os en mere intensiveret oplevelse af livs- og jobglæde, præget af højere grad af tilfredshed, lykkefølelse og meningsfuldhed. På Jobbet har igen haft Ledelseskonsulent Marika Tingleff fra Teknologisk Institut i ”Den varme stol”, og denne gang omhandler det ”talentudvikling”, som er et stort og vigtigt emne på de danske virksomheder og i offentlige institutioner. Fra psykologiens skyggeside til psykologiens solside Denne gang sætter Michael Juhl, ledelseskonsulent og cand. psych. hos Teknologisk Institut, fokus på ”Positiv psykologi”: ”Begrebet, eller om du vil retningen, er måske ukendt for mange. Historisk set har psykologien mest beskæftiget sig med alle mulige afkroge af de mere destruktive og negative sider af den menneskelige psyke. Også kaldet den kliniske psykologi med fokus på neuroser, angst, paranoia, psykoser, depression og mentale forstyrrelser i forskellige former og karakteristika.” Fra ”OK” tilstand til ”endnu bedre” ”Positiv psykologi” repræsenterer derimod en helt ny strømning af optimistisk og energifyldt tænkning indenfor psykologien, som målrettet sigter mod at afdække, hvad der bringer mennesker fra en ”OK-tilstand” til en ”endnu bedre tilstand”. Eller måske oven i købet til oplevelsen af at være ”lykkelige” – altså mere end blot momentant!,” forklarer ledelseskonsulenten. Den positive psykologis genstandsfelt er med andre ord alle de omstændigheder og forhold, der får mennesker til at opleve og føle sig meningsfulde, engagerede, bidragende og lykkelige, og hvor der kan findes praktisk bevis herfor. Flowbegrebet Martin Seligman, oprindelig depressionsforsker, i dag director, professor ved University of Pennsylvania, ved Positive Psychology Center, introducerede i 1998 begrebet ”Positiv psykologi” som udtryk for den gren af psykologien, som indtil da havde ligget uudforsket hen. ”Martin Seligman satte sig som mål at undersøge, hvad der bringer mennesker fra ”nul til plus fem” frem for, hvad der traditionelt hidtil havde været psykologiens genstandsfelt, nemlig at hjælpe mennesker ud af lidelse, og bringe dem fra ”minus fem til nul”,” forklarer Michael Juhl. Sammen med kollegerne Mihaly Csikszentmihalyi og Ray Fowler, som begge står bag forskning i og definering af flowbegrebet, tog professor Seligman i 1996 initiativ til at afholde den første internationale konference om ”Positiv psykologi” i byen Akumal i Mexico. Denne konference opnåede støtte fra det velrenommerede Templeton Foundation i England. Konferencen er siden blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. ”Flowbegrebet er et interessant begreb i den optimistiske psykologi,” pointerer Michael Juhl. ”Du er så engageret i dit arbejde, at du glemmer alt om tid og sted. At være i flow på jobbet handler om oplevelsen af jobglæde, og at opleve sig nærværende og aktivt bidragende til noget betydningsfuldt. Optimisme som mentalt træk Positiv psykologi er blevet kaldt ”the science of happiness” og forbindes i høj grad med begrebet lykke og lykkeoplevelse, og hvordan vi mennesker kan opnå at opleve os som værende lykkelige. Det er der fremkommet mange forskellige bud på. ”Professor Edward Diener har eksempelvis forsket indgående i, hvad der får os til at føle os tilfredse med tilværelsen. Her fandt han ud af, at optimisme som mentalt træk er tæt forbundet med fysisk sundhed, længere levealder, færre tilfælde af depression og sindslidelser, samt større oplevelse af lykkefølelse,” forklarer Michael Juhl fra Teknologisk Institut videre. I og med at optimisme er et mentalt træk, der afspejler en del af det menneskelige temperament, må det siges at være delvist arveligt betinget. Det viser sig imidlertid samtidigt, at vi kan kompensere for eventuelt sortsynede tendenser ved at engagere os i for eksempel trosretninger – disse har nemlig også vist sig at have tæt sammenhæng med, hvor lykkelige vi oplever os. Det er dog ikke nødvendigt at være rettroende. Det viser sig nemlig, at også en fast tro på ordsprog, som genspejler optimisme, som for eksempel ”at modgang gør stærk”, i lige så høj grad kan styrke den enkeltes lykkefølelse. Findes den lykkelige lottovinder? Der er også overraskende fund, som viser, hvad der umiddelbart ikke bidrager til øget lykkefølelse på længere sigt. Ledelseskonsulent forklarer, at det er således sandsynliggjort, at det at vinde i Lotto eller tilsvarende, ikke på sigt gavner den generelle lykkefølelse hos lottovinderne. Ligeledes kan der ikke sættes lighedstegn mellem høj årsindkomst og større tilfredshed med tilværelsen. ”I en amerikansk undersøgelse ses det, at 68 % af de adspurgte amerikanere, der havde en lav indkomst (defineret som under 35.000 dollars pr. år) faktisk følte sig lykkelige det meste af tiden eller hele tiden, mens kun 10 % af dem, der tjente over 100.000 dollars pr. år lå over landsgennemsnittet i oplevet lykkefølelse. De parametre, som bidrager mest til oplevelsen af at være lykkelig er, i følge undersøgelsen, de tilgængelige sociale og familiære relationer, samt det at opleve, at man bidrager meningsfyldt aktivt til sin egen og andres tilværelse og liv. Der er således meget, vi aktivt selv kan gøre og bidrage med for at sikre os muligheden for større lykkeoplevelse i hverdagen. Derfor ser det umiddelbart ud til, at det giver mening at tænke i træning og udvikling indenfor de færdigheder og discipliner, der ser ud til at kunne medføre større tilfredshed med og glæde i såvel vores privatliv som vores arbejdsliv,” pointerer Michael Juhl. Lykkebegrebet ind i arbejdslivet ”I arbejdslivet kobles større lykkefølelse for eksempel til beviselige sammenhænge med bedre helbred og dermed færre sygedage, højere løn og bedre kunderelationer og –tilbagemeldinger. Dette er gået op for mange, og positiv psykologi kædes derfor ofte sammen med coaching, som personligt udviklingsværktøj og ledelsesredskab i mange organisationer,” afslutter Michael Juhl.  Michael Juhl, ledelseskonsulent og cand. psych. hos Teknologisk Institut: ”Begrebet ”Positiv psykologi” stammer fra USA og omhandler de mentale processer, der kan bibringe os en mere intensiveret oplevelse af livs- og jobglæde, præget af højere grad af tilfredshed, lykkefølelse og meningsfuldhed.” Nonnerne og de døde psykologer
På Harvard University udbydes der et kursusforløb i positiv psykologi, og det er pt. Harvards mest populære kursusforløb med 14.000 studerende, der gennemfører kurset hvert år. Assistant Clinical Professor Carol Kauffmann fra Havard Medical School gæstede Københavns Universitet, Institut for Idræt, i marts 2008. Her pegede hun i sin forelæsning blandt andet på studier af nu afdøde nonner og kendte psykologiske teoretiske forskere. Det særligt interessante her er, at nonnerne har levet op og ned ad hinanden i de samme klostre. Ud fra deres selvberettede livsforløb, mental og psykisk tilstand, humørsvingninger, deres tro og gudsbillede, menneske- og samfundssyn, andres beskrivelser af dem med mere har man samlet kunnet gøre ”regnestykket op”: De optimistiske og mere livsglade og positive nonner, inklusive de psykologiske, nu afdøde teoriudviklere, levede gennemsnitligt 9 år mere end de andre. Ikke overraskende, men alligevel tankevækkende. |
|
