23. oktober 2017  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
atp.dk/job udbetaling danmark=
BLIV KUNDERÅDGIVER I FREDERIKSHAVN
Vil du have et job, hvor din indsats er til gavn for hele samfundet? Et job, hvor arbejdsglæde og synlig ledelse ikke er tomme ord? Et job i en virksomhed, der flere gange er blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads?
Så har du muligheden nu. Som kunderådgiver i ATP's nye Udbetaling Danmark-center i Frederikshavn indgår du i en sektion med 20-25 kolleger. Sammen foretager I sagsbehandling og håndterer telefoniske og elektroniske henvendelser fra borgerne.
Svar og vejledning til borgerne, når de ringer eller mailer
Den 1. oktober 2012 åbner vores nyindrettede center i Frederikshavn, som skal udføre opgaver inden for sags-
områderne familieydelser, barselsdagpenge, pension og boligstøtte. Som kunderådgiver sikrer du, at borgerne får de rette ydelser, og du hjælper med klare og præcise svar, når borgere ringer eller mailer med spørgsmål.
Vi fokuserer på enkelhed og effektivitet. Dermed får du mulighed for at koncentrere dig om dine opgaver. Samtidig er flekstid og afveksling i opgaverne med til at sikre arbejdsglæde og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det kalder vi styr på hverdagen.
Erfaring med direkte kundedialog
Du har sandsynligvis en uddannelse med en vis vægt på administration, og du er god til at planlægge og priori-
tere din tid. Det er en fordel, hvis du har prøvet at arbejde med rådgivning og vejledning af kunder/brugere via telefon og it-systemer. Du kan for eksempel have erfaring fra kontor, bank, offentlig institution, et forsikrings-
selskab eller lignende. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og processer.
Den direkte kundekontakt passer dig fint, og du har overskud til at sende et smil gennem telefonen - også når du taler med en borger, der gerne vil have det forklaret en ekstra gang. Derudover er det vigtigt, at du kan lide at have mange opgaver i gang på samme tid.
Vi gør dig klar
Vi sørger for, at du kender lovgivning og retningslinjer for sagsområdet, så du kan begynde arbejdet som kun-
derådgiver allerede fra starten, når vi overtager opgaverne. Du får en grundig oplæring gennem et omfattende, skræddersyet uddannelsesforløb, som alle nye kunderådgivere gennemgår i den første måned af ansættelsen.
Ansøgning
Vi overtager opgaverne i tre etaper, og hvis du søger senest den 30. april, er du med i alle tre ansættelses-
runder. Ansættelsesdato for nye medarbejdere er 1. september, 1. november 2012 og 1. februar 2013.
Du søger online via 'Send ansøgning' eller vores hjemmeside atp.dk/job. Her kan du også læse meget mere om jobbet, Udbetaling Danmark og arbejdspladsen ATP. Konsulentvirksomheden Mercuri Urval vil medvirke i ansættelsesforløbet.
ATP driver den nye myndighed Udbetaling Danmark, der overtager udbetalingen af en række offentlige ydelser i løbet af 2012/13. Ved stadigt fokus på enkelhed og effekti-
vitet er vi med til at sikre økonomisk tryghed for to millioner borgere og store besparel-
ser for samfundet. Samtidig ønsker vi at give vores medarbejdere et tilfredsstillende arbejdsliv i løbende udvikling.
atp=
©2000-2017 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional