21. oktober 2017  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Siemens
Om Siemens
Siemens har stærke traditioner for innovation af elektro-
teknik og teknik. I mere end 160 år har vi udviklet og
leveret produkter, løsninger og services, der har været
med til at forme fremtiden. Løsningerne omfatter innova-
tive og bæredygtige teknologier til industri, energi, sund-
hed, infrastruktur og storbyer.
På verdensplan har Siemens 360.000 medarbejdere, hvoraf 30.100 er beskæftiget med forskning og udvikling såvel internt som sammen med universiteter.
I 2010 stod Siemens for ca. 8.600 opfindelser. I dag er de største udfordringer afledt af de fire megatrends: voksende megabyer, klimaændringer, øget levealder og globalisering. Siemens leverer med sine innovative kom-
petencer og internationale erfaring, miljøvenlige svar på de udfordringer, der følger med de fire megatrends.
I Siemens A/S er vi ca. 1.500 medarbejdere og vi har hovedsæde i Ballerup.
Indkøbselev
Siemens A/S, Ballerup
Brænder du for indkøb, og har du det, der skal til for at blive en af de bedste,
så er du måske vores nye indkøbselev.
Om os
Supply Chain Management - Indirect Materials (SCM IM) er en stabsfunktion i Siemens A/S. SCM IM er ansvarlig for strategisk og operationelt indkøb af indirekte materialer og serviceydelser for Siemens selskaber
i Danmark. Afdelingen er etableret pr. 1. februar 2010 og refererer funktionelt til Corporate Supply Chain Management (CSCM) organisationen i Nordvest Europa (NWE). Vi beskæftiger os bl.a. med optimering og implementering af indkøbsstrategier, -kontrakter og -processer samt operationelt indkøb. Vi arbejder tæt sammen med slutbrugerne i Siemens Danmark samt med vores kolleger i Siemens Manchester, Storbritannien. Afdelingen består pt. af ca. 45 engagerede medarbejdere.
Dine opgaver og udfordringer
Vi søger en ambitiøs indkøbselev med masser af gå-på-mod til vores indkøbsafdeling pr. 1/9-2012. Som indkøbselev gennemgår du en praktisk uddannelse, der strækker sig over to år. Sideløbende med din praktiske oplæring følger du obligatorisk skoleundervisning. I løbet af uddannelsen vil du gradvist få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder.
Som elev i vores indkøbsafdeling vil du få et indblik i alle faser i indkøbsarbejdet fra planlægningen over tilbuds-
indhentningen og -vurderingen til valg af leverandører og aftaleform. Mere specifikt kommer du til at beskæftige dig med strategisk indkøb, herunder behovsafdækning og forhandling med leverandører, og med operationelt indkøb, hvor du bl.a. opretter indkøbsordrer og vedligeholder varekartoteket. Du kommer også til at admini-
strere indkøbsaftaler for virksomhedens telefoni og køretøjspark, og generelt får du indsigt i områder som økonomi, controlling, budgettering og logistik.
Dine kvalifikationer
Du har gennemført en HHX-uddannelse eller tilsvarende med godt resultat. Derudover har du flair for tal samt et grundlæggende kendskab til Microsoft Office-pakken.
Som person er du positiv, selvstændig, udadvendt og vedholdende. Du har en struktureret tilgang til dine op-
gaver og følger dine opgaver til dørs. Du kan lide at arbejde sammen med andre og trives i et dynamisk miljø. Desuden besidder du gode kommunikationsevner, og da koncernsproget i Siemens er engelsk, skal du være dygtig til at tale og skrive engelsk.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer.
Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.
Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder så-
som sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Christensen på tlf. 4477 4822.
Send din ansøgning elektronisk snarest muligt.
©2000-2017 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional