Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Palsgaard
Applikations Specialist - Industriel Bageri
Brænder du for, og har du lyst til at udvikle og arbejde med ingredienser indenfor bageri/industriel bageri til hele verden, så er du måske vores nye 'Heart Working' kollega på Palsgaard A/S.
Vi søger en Applications Specialist til vores applikations-
laboratorium. Med reference til den globale produkt- og applikationschef bliver du en del af et professionelt team, der hovedsageligt arbejder med produkt- og applikationsudvikling i tæt sammenspil med kunderne.
Stillingen giver gode muligheder for alsidige og udford-
rende arbejdsopgaver i en international virksomhed, og det er forventeligt, at stillingen indebærer rejseaktivitet på omkring 60 dage årligt i forbindelse med teknisk kundesupport.
Dine primære opgaver vil være:
  • Udvikling af produkter og applikationer inden for industrielt bageri i samarbejde med afdelingens øvrige ansatte.
  • I samarbejde med øvrige teknikere at indkøre og optimere recepter på vores egne industrianlæg.
  • Teste og medvirke ved lancering af nyudviklede produkter
  • Efter oplæringsperioden at kunne køre selvstændige kundeprojekter såvel på Palsgaard som ude hos kunden (direkte på produktionsanlæg)
  • Selvstændig planlægning, gennemførelse og rapportering af forsøg
  • Teknisk support til kunder.
Vi forventer, du har følgende kvalifikationer:
  • Uddannet bager med en overbygning som eks. proces- eller levnedsmiddelteknolog.
  • Solid erfaring med ingredienser til bageri og gerne praktisk erfaring indenfor levnedsmiddel produktion.
  • Er robust, serviceorienteret og udadvendt.
  • Arbejder omhyggeligt, systematisk og målrettet.
  • Maskinteknisk viden/interesse samt erfaring indenfor. teknisk kundeservice er en fordel.
  • Har lyst til at arbejde i et internationalt miljø og er god til at samarbejde på tværs af organisationen lokalt såvel som globalt.
  • Kan begå dig flydende på engelsk i skrift og tale i professionelle sammenhænge.
Som medarbejder på Palsgaard kan vi tilbyde dig:
  • Et job i en solid og stærkt ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse.
  • Et job i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden.
  • Et job i et socialt velfungerende og uformelt miljø.
  • Et job med gode udviklingsmuligheder.
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder bl.a. en 7. friuge for alle ansatte.
  • Et job med overskudsdeling via særlig pensionsordning.
Yderligere information:
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Global Produkt- & Applikationschef Arne Pedersen,
telefon nr. 4061 0990.
Ansøgning:
Ansøgningerne vurderes løbende, da tiltrædelse ønskes snarest. Klik på "Send ansøgning" nederst på siden for at ansøge stillingen.
Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.
Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 295 medarbejdere og ca. 170 medarbejdere i datterselskaberne globalt.
Palsgaard A/S, HR, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com
©2000-2017 Job-Support.dk
Job-Support.dk: Tusindvis af aktuelle job gør det muligt for kandidater fra alle erhverv, at finde det helt rigtige job gennem Job-Support.dk. Udover at kunne finde dit drømmejob, så tilbyder Job-Support.dk også værdifulde tips omkring karriere, CV, arbejde, ansøgning og jobsøgning.
Job-Support.dk
©2000-2017