Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
SOS Børnebyerne
Praktikant i kommunikation og fundraising
Få praktisk erfaring med kommunikation, udvikling af events og frivillig-aktiviteter i et dynamisk arbejdsmiljø med høje ambitioner, samtidig med du gør en forskel for verdens forældreløse og udsatte børn.
Jobbet
SOS Børnebyerne er en organisation med et bredt netværk af frivillige. Som praktikant skal du understøtte og udvikle frivillig-aktiviteter og kampagner, så både budskaber og frivilligengagementet når længere ud.
Du bliver både en del af afdelingen for Kommunikation & Engagement og Fundraising, hvor du i tæt samarbejde med vores frivilligkoordinator arbejder med kampagner og events, både med løbende opgaver og som projektleder på events.
Du skal udarbejde materiale, der kan øge SOS-frivilliges synlighed, samt hjælpe med koordinering af større aktiviteter. Du kommer til at arbejde sammen med kolleger på tværs af organisationen og med et stort og engageret frivillignetværk.
Om dig
Du er en trænet og korrekt skribent, og du har sikkert erfaring med projektkoordinering. Du initiativrig, pålidelig, struktureret og trives med at arbejde selvstændigt.
Du har et godt overblik og er en god planlægger. Du har let ved at lære nyt og er interesseret i fundraising, kampagner og events - gerne med erfaringer fra studiet.
Det er en fordel, at du har arbejdet med frivillige, og at du er interesseret i udviklingslande.
Studieretninger
Kommunikation, sociale medier, marketing og business, organisation og ledelse.
Om SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne giver forældreløse og udsatte børn en familie, en tryg barndom og en uddannelse. I Danmark arbejder vi med fundraising, formidling og programarbejde. Organisationen har været igennem en positiv periode med gode resultater i et højt tempo, og vi håber, at du vil være med til at fortsætte udviklingen.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk.
Om praktikstillingen
Praktikken løber fra 15. januar til og med den 13. juli 2018. Praktikken er 30 - 37 timer om ugen og er ulønnet. Har du behov for at følge et fag på dit studie, finder vi naturligvis ud af det.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt frivilligkoordinator Charlotte Henriques på ch@sosbornebyerne.dk eller 33 73 02 33.
Ansøgning
Du kan også bare skynde dig at sende din ansøgning samt et CV.
Vi holder samtaler løbende.
SOS Børnebyerne arbejder langsigtet med udsatte og forældreløse børns udvikling i over 130 lande over hele verden. Vi giver børnene en familie, en tryg opvækst og en uddannelse; elementer, der bidrager til at bryde den sociale arv. SOS Børnebyerne er uafhængig af religiøse og politiske interesser og har over 60 års erfaring.
Læs mere på www.sosbornebyerne.dk.
©2000-2017 Job-Support.dk
Job-Support.dk: Tusindvis af aktuelle job gør det muligt for kandidater fra alle erhverv, at finde det helt rigtige job gennem Job-Support.dk. Udover at kunne finde dit drømmejob, så tilbyder Job-Support.dk også værdifulde tips omkring karriere, CV, arbejde, ansøgning og jobsøgning.
Job-Support.dk
©2000-2017