Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Bladkompagniet
Bladkompagniet søger Styringsleder til vores distribution
- som besidder det overordnede overblik over drift og logistik
Til vor driftsafdeling, der ligger i Rødovre søges til snarlig tiltrædelse en Styringsleder. Afdelingen består af 8 medarbejdere, der er beskæftiget med distribution til abonnenter og forhandlere øst for Storebælt.
Afdelingens primære opgave er den daglige styring og overvågning af Bladkompagniets kørsel. Bladkompagniet står for omdelingen af aviser, magasiner, breve og pakker til alle husstande i Danmark, samt til ca. 5.000 forhandlere fordelt over hele landet. Til at hjælpe med dette, har Bladkompagniet tilknyttet underleverandør i form af Distributør og Vognmænd.
Driften foregår 24/7 365 dage om året. Denne stilling er dog primært aften og natarbejde. Der arbejdes pt. Efter en 7/7 ordning, som er 7 dages vagt og 7 dages fri.
Miljøet er hektisk pga. den daglige deadline, hvilket stiller store krav til både fleksibilitet og overblik.
Vi søger en dynamisk, selvstændig og engageret Styringsleder, hvor der stilles store krav til dine evner til at kommunikere og motivere.
Vi lægger stor vægt på en engageret indsats, da der er tale om alt andet end et 08.00 til 16.00 job. Du skal samtidig have lyst til at øve indflydelse på tingene, til at tage selvstændige initiativer og til at tage et personligt ansvar. Tingene går stærkt i distributionsbranchen, så du må være i stand til hurtigt at kunne gennemskue forskellige problemstillinger og ikke være bange for at handle, når der er behov for det. Du skal også sikre, at andre afdelinger i Bladkompagniet får fulgt op på praksis og rutiner inden for dit ansvarsområde.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra distributionsbranchen eller tilsvarende.
Du evner hurtigt og effektivt at tilegne dig den nødvendige viden om de systemer, der understøtter Bladkompagniets drift, så driftsproblemer kan håndteres bedst muligt. Vi forventer, at du er procesorienteret og proaktiv i din tilgang til de mangeartede opgaver, som knytter sig til dette job.
Vi forventer også, at du er fleksibel og struktureret. Du vil skulle indgå i en vagtplan, hvor der vil være weekend- og aftenarbejde. Arbejdstiden er hovedsagligt i tidsrummet mellem 17:00 og 12:00. Du trives i en uformel, frisk tone og har et godt humør.
Du har gode samarbejdsevner og gode kommunikationsevner - både skriftlige og mundtlige. Du er en erfaren bruger af MS Office og har flair for systemer generelt.
Vi tilbyder et afvekslende job i en virksomhed, hvor to dage ikke er ens, og tempoet er meget højt. Den rigtige kandidat vil få et selvstændigt og udfordrende job med godt arbejdsmiljø, gode kollegaer, løn efter kvalifikationer.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et afvekslende job i en virksomhed, hvor to dage ikke er ens, og tempoet er meget højt.
Den rigtige kandidat vil få et selvstændigt og udfordrende job med godt arbejdsmiljø, gode kollegaer, løn efter kvalifikationer.
Kontakt os
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Distributionschef Jesper Pretzer på telefon: 25 43 37 50
Ansøgning
Send din ansøgning med CV senest den 18. februar 2018 via linket herunder. Samtaler afholdes løbende.
Bladkompagniet er Danmarks næststørste postselskab. Hver nat omdeler Bladkompagniet aviser, magasiner, erhvervspost og direct mails til danske husstande og virksomheder, så de er klar til morgenkaffen. Bladkompagniet er grundlagt i 1920 og ejes af Berlingske Media og JP/Politikens Hus i fællesskab.
©2000-2018 Job-Support.dk
Job-Support.dk: Tusindvis af aktuelle job gør det muligt for kandidater fra alle erhverv, at finde det helt rigtige job gennem Job-Support.dk. Udover at kunne finde dit drømmejob, så tilbyder Job-Support.dk også værdifulde tips omkring karriere, CV, arbejde, ansøgning og jobsøgning.
Job-Support.dk
©2000-2018