12. december 2017  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
SOS Børnebyerne
Praktikant i Fundraising hos SOS Børnebyerne
Få praktisk erfaring med arbejdet i en NGO som praktikant hos SOS Børnebyerne, hvor du bliver en del af holdet bag den årlige landsindsamling.
Om jobbet
For fjerde år i træk afholder SOS Børnebyerne i maj 2018 landsindsamling. Som praktikant skal du være med til at understøtte og udvikle arbejdet med landsindsamlingen, så vi får det bedst mulige resultat. Du bliver en del af Fundraisingafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med projektlederen for landsindsamlingen skal sikre processerne omkring rekruttering af indsamlere, sørge for at alt klapper på indsamlingsdagen og hjælpe med opfølgning efter indsamlingen.
Du bliver tovholder på en række administrative processer og kommer bl.a. til at lave dataudtræk, indgå aftaler med banker og være primus motor på arbejdet med markedsføring af egen-indsamlinger. Du vil få en berøringsflade med kolleger på tværs af organisationen.
Vi tilbyder et spændende og udviklende praktikophold, hvor du kommer til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ambitionerne er høje, samtidig med du gør en forskel for verdens forældreløse og udsatte børn.
Om dig
Du har en god tal- og data forståelse og gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Du har sikkert erfaring med projektkoordinering og er initiativrig, pålidelig og struktureret.
Du har et godt overblik og er en god planlægger. Du har let ved at lære nyt og er interesseret i fundraising, kampagner og events - gerne med erfaringer fra studiet.
Studieretninger
Marketing og business, organisation og ledelse.
Om praktikstillingen
Praktikken løber fra januar 2018 og er på fire til seks måneder. Praktikopholdet er på 30 - 37 timer om ugen og er ulønnet. Vi stiller en arbejdsplads med pc til rådighed. Har du behov for at følge et fag på dit studie, finder vi naturligvis ud af det.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt projektleder på landsindsamlingen Lotte Philipp Genz på lge@sosbornebyerne.dk eller 51 58 87 79.
Søg hvis du
Er studerende ved en relevant uddannelse f.eks. Cand. Merc., kommunikation eller lignende, er i gang med eller har færdiggjort din bachelor og har brug for praktik som en del af dit studie eller som forberedelse til specialeprojekt.
Du kan også bare skynde dig at sende din ansøgning samt et CV. Vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 30. december 2017.
SOS Børnebyerne arbejder langsigtet med udsatte og forældreløse børns udvikling i over 130 lande over hele verden. Vi giver børnene en familie, en tryg opvækst og en uddannelse; elementer, der bidrager til at bryde den sociale arv. SOS Børnebyerne er uafhængig af religiøse og politiske interesser og har over 60 års erfaring.
Læs mere på www.sosbornebyerne.dk.
©2000-2017 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support A/S  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00  -  CVR: 31365953
©2000-2017