22. februar 2018  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Bladkompagniet
Salgssupporter til magasinmarkedet!
Vil du være med til at udvikle salget af Elle, Vogue, Autobild, Tæt På, Cosmopolitan, Chri Chri, Burda og vores 1.200 øvrige udenlandske og danske avis- og magasintitler.
Vi oplever en meget positiv udvikling på vores internationale og danske magasin- og ugebladstitler. Derfor har vi rigtig travlt i vores Løssalgsafdeling og søger en dygtig salgssupporter. En administrativ medarbejder med kundetække og stor forståelse for tal og it.
Vi tilbyder et spændende job, i en virksomhed i kraftig fremgang. Du kommer til at arbejde med sjove udfordringer i et inspirerende miljø. Arbejdsopgaverne tager udgangspunkt i salg og distribution gennem vores omfattende netværk af forhandlere over hele landet.
Du deltager aktivt i afdelingens mange daglige opgaver, hvor oplagsjustering og salgsoptimering fylder en stor del af hverdagen. Det er vigtigt, at du er analytisk, logisk tænkende og god til at overskue store datamængder. Hvis du har interesse i magasiner og forståelse for de tendenser, der rører sig i markedet, er det selvfølgelig en fordel.
Du refererer til Produktchefen og bliver en del af et effektivt team, bestående af fem dygtige kollegaer, som vil gøre alt for at hjælpe dig, og som har ansvar for salg, import, marketing og websalg.
Udvalgte opgaver
  • Assistere med at gennemføre salgstiltag
  • Løbende salgsoptimering på forhandler- og titelniveau
  • Kontakt til primært danske men også udenlandske udgivere
  • Samarbejde med vores fem salgskonsulenter samt kundeservice
  • Optimering af systemet bag vores webshop (Magento)
  • Udarbejde og bearbejde salgsstatistikker
  • Ansvarlig for afdelingens CRM-system
Derudover ønsker vi følgende af dig:
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken
  • God forståelse for tal og systemer
  • Kendskab til MS Dynamics AX og PowerBI er en fordel
  • Du er struktureret, effektiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du forstår at prioritere og tage ansvar
  • Du er resultatorienteret og kommercielt tænkende
  • Du er proaktiv, nysgerrig og har "gå på mod"
  • Du er en udadvendt teamplayer
Vi tilbyder
Et spændende job i en stor distributionsvirksomhed med mange søde og engagerede kollegaer, omgivet af nogle af verdens største og bedste magasiner og landets største aviser.
En plads i en travl salgsafdeling, der står for distributionen af mere end 1.200 titler. Vi har som erklæret mål, at vi hele tiden skal finde nye veje og ikke lade os begrænse af vanetænkning.
Løn efter kvalifikationer, pensions- og kantineordning samt fri avis.
Starttidspunkt: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Islevdalvej 205, 2610 Rødovre
Spørgsmål
Kontakt Produktchef Maria Dahl M: 2543 3970, mab@bladkompagniet.dk
eller Løssalgschef Henrik Løvstrøm M:2063 9578, hlo@bladkompagniet.dk
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bladkompagniet er Danmarks største distributør af danske og internationale aviser og magasiner. Hver dag distribuerer vi mere end 1.200 forskellige magasiner og aviser til forhandlere i hele landet. Vi står også for omdeling af breve, magasiner og aviser til danske husstande og virksomheder hver nat.
Bladkompagniet
©2000-2018 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support A/S  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00  -  CVR: 31365953
©2000-2018