15. februar 2019  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Bladkompagniet
Salgssupporter til magasinmarkedet med flair for e-handel!
Vil du være med til at udvikle online- og retailsalget af Vogue, Elle, New York Times,
Monocle, Kinfolk, Wallpaper og vores over 1.000 øvrige internationale og danske avis-
og magasintitler?
Vi søger en dygtig salgskoordinator, som vil være med til at udvikle både vores online salg, og den del af forretningen, der distribuerer internationale magasiner og ugeblade til både forretninger og private abonnenter.
Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed i fremgang og forandring. Du kommer til at arbejde med sjove udfordringer i et inspirerende miljø. Arbejdsopgaverne tager udgangspunkt i bladsalgs- og abonnementsdistribution af vores mange internationale magasiner. Du kommer også til at arbejde målrettet med drift af vores kommende webshop i tæt samarbejde med vores marketingkoordinator.
Du deltager aktivt i afdelingens mange daglige opgaver, og får et stort medansvar samt indflydelse for at udvikle et helt nyt forretningsområde indenfor distribution af internationale magasiner. Derfor er det vigtigt, at du har en god portion gåpåmod og føler dig godt hjemme på engelsk. Det er samtidig vigtigt, at du er analytisk, logisk tænkende og god til at overskue data. Hvis du har interesse i magasiner og forståelse for de tendenser, der rører sig i markedet, er det selvfølgelig en fordel.
Du bliver en del af et effektivt salgs- og driftsteam, bestående af fem dygtige kollegaer på kontoret og 5 salgskonsulenter i marken, som vil gøre alt for at hjælpe dig, og som har ansvar for salg, import, marketing og websalg.
Udvalgte opgaver
  • Assistere aktivt med at udvikle og gennemføre salgstiltag
  • Samarbejde med vores 5 salgskonsulenter i marken
  • Drift og optimering af vores kommende webshop
  • Udvikling af rutiner til håndtering af internationale abonnementer
  • Løbende kontakt til vores internationale udgivere og eksportører f.eks. Condé Nast, Marketforce og Seymour
Derudover ønsker vi følgende af dig
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken
  • God til at formulere dig på engelsk
  • Kendskab til websalg (Magento-platform) er en fordel
  • God forståelse for tal og systemer
  • Du er struktureret, effektiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er resultatorienteret og kommercielt tænkende
  • Du er en proaktiv, udadvendt teamplayer med et godt humør
Vi tilbyder
Et spændende job i en stor distributionsvirksomhed med mange søde og engagerede kollegaer omgivet af nogle af verdens største og bedste magasiner og landets største aviser.
En plads i en travl salgsafdeling, der står for distributionen og salg af mere end 1.000 danske og internationale titler. Vi har som erklæret mål, at vi hele tiden skal finde nye veje og ikke lade os begrænse af vanetænkning. Og samtidig skal vi selvfølgelig have det sjovt, hver dag vi er på arbejde.
Løn efter kvalifikationer, pensions, kantineordning og fri avis.
Spørgsmål
Løssalgschef Henrik Løvstrøm M: 2063 9578, hlo@bladkompagniet.dk
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt elektronisk vi "Send ansøgning".
Vi indkalder til samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bladkompagniet
Bladkompagniet er Danmarks største distributør af danske og internationale aviser og magasiner. Hver dag distribuerer vi mere end 1.200 forskellige magasiner og aviser til forhandlere i hele landet. Vi står også for omdeling af breve, magasiner og aviser til danske husstande og virksomheder hver nat.
©2000-2019 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support A/S  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00  -  CVR: 31365953
©2000-2019