18. oktober 2019  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
SOS Børnebyerne
Praktikant til Landsindsamling 2020
Få praktisk erfaring med arbejdet i en NGO som praktikant i Fundraising hos SOS Børnebyerne, hvor du bliver en del af holdet bag den årlige landsindsamling.
Om jobbet
For sjette år i træk afholder SOS Børnebyerne i maj 2020 landsindsamling. Som praktikant skal du være med til at understøtte og udvikle arbejdet med landsindsamlingen, så vi får det bedst mulige resultat. Du bliver en del af Fundraisingafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med projektlederen for landsindsamlingen skal sikre processerne omkring rekruttering af indsamlere, sørge for at alt klapper på indsamlingsdagen og hjælpe med opfølgning efter indsamlingen.
Du bliver tovholder på en række administrative processer og kommer bl.a. til at oprette og optimere ruter, indgå aftaler med banker, besvare henvendelser fra indsamlere og være primus motor på arbejdet med markedsføring af egen-indsamlinger. Du vil få en berøringsflade med kolleger på tværs af organisationen.
Vi tilbyder et spændende og udviklende praktikophold, hvor du kommer til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ambitionerne er høje, samtidig med du gør en forskel for verdens forældreløse og udsatte børn.
Om dig
Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt en har en god tal- og data forståelse. Du har sikkert erfaring med projektkoordinering og er struktureret, initiativrig og pålidelig. Du har et godt overblik og er en god planlægger. Du har let ved at lære nyt og er interesseret i fundraising, kampagner og events - gerne med erfaringer fra studiet.
Om praktikstillingen
Praktikken løber fra medio januar 2020 og er på fire til seks måneder. Praktikopholdet er på 30 - 37 timer om ugen og er ulønnet. Vi stiller en arbejdsplads med pc til rådighed. Har du behov for at følge et fag på dit studie, finder vi naturligvis ud af det.
Søg hvis du
Er studerende på en relevant uddannelse f.eks. sidste del af din bachelor, Cand. Merc., Leisure Management eller lignende og ønsker at komme i praktik som en del af dit studie eller som forberedelse til specialeprojekt.
Om SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne er en dynamisk arbejdsplads, hvor du får indflydelse på dit eget arbejde i en meningsfuld hverdag med international berøringsflade. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima, og vi arbejder teambaseret.
SOS Børnebyerne er en aktiv del af en international paraplyorganisation, der giver forældreløse og udsatte børn en tryg familie i 134 lande.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Ann Leistiko, chef for Fundraising på ale@sosbornebyerne.dk eller 22 40 10 43 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde CV og ansøgningsbrev. Ansøgningsfrist den 4. november 2019.
Interviews afholdes i uge 46.
SOS Børnebyerne giver forældreløse og udsatte børn en familie, en tryg barndom og en uddannelse. I Danmark arbejder vi med fundraising, formidling og programarbejde. Organisationen har været igennem en positiv periode med gode resultater i et højt tempo, og vi håber, at du vil være med til at fortsætte udviklingen.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk.
©2000-2019 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00
©2000-2019