13. november 2019  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Erfaren Campaign Manager
Stillingen
Som vores nye Campaign Manager skal du stå i spidsen for den danske indsats på udvalgte kampagner, og med særlig vægt på forholdene for landbrugsdyr.
World Animal Protection arbejder globalt med én programstrategi, og som vores campaign manager skal du identificere indsatsområder, som er relevante for Danmark, og som føder op i den fælles strategi. Du vil være ansvarlig for både udvikling, eksekvering og afrapportering. Med andre ord skal du have solid erfaring med "campaigning" og du skal være i stand til at tænke en kampagneindsats igennem fra A - Z.
Vores tilgang til at skabe forandring er baseret på at udforske og identificere systemforandringer. Det kan være en kampagneindsats, som skaber en direkte forandring i praksis, holdning og adfærd. Eller det kan være en politisk kampagne, hvor vi søger at påvirke beslutningsprocessen bagom de identificerede systemer, hvor vi ønsker forandring.
Du vil have et tæt samarbejde med vores anden campaign manager, som primært har ansvaret for vores indsatsområde for vilde dyr. Derudover vil du have et tæt samarbejde med de internationale campaign teams samt med danske kolleger på tværs af afdelinger.
Om dig
  • Du har flere års dokumenteret erfaring med kampagnearbejde og projektledelse, meget gerne fra en interesse- eller politisk organisation
  • Du har kendskab til landbruget i Danmark og EU
  • Du er en strategisk tænker men forstår samtidigt at omsætte en strategi i taktiske tiltag
  • Du er initiativrig og kreativ, og du er også grundig og præcis i din tilgang
  • Du er en stærk kommunikatør, som kan formidle såvel faglige som emotionelle budskaber
  • Du er resultatorienteret og er vant til at monitorere dine indsatser
  • Du har en god forståelse for politiske beslutningsprocesser
  • Du brænder for at skabe positive globale forandringer indenfor dyrebeskyttelse.
  • Du er åben, har et godt humør og sætter pris det gode samarbejde.
  • Du har en stor arbejdskapacitet og du er vant til at holde mange bolde i luften på samme tid.
Vi tilbyder
  • En spændende stilling i en ambitiøs organisation, hvor du vil blive en del af det danske campaign team og samtidigt indgå i stærke tværfaglige samarbejdsrelationer på det danske kontor
  • En arbejdsplads med klare mål og holdninger, som prioriterer vidensdeling på tværs af fag- og landegrænser
  • Et tæt internationalt arbejdsfællesskab og globalt netværk, som ønsker at sætte dyrebeskyttelse på den globale agenda
  • Engagerede kolleger og et miljø med en uformel og anerkendende omgangstone
  • En arbejdsplads i hjertet af København og nogen international rejseaktivitet
  • Mulighed for at gøre en stor forskel for dyr over hele verden
  • Løn efter kvalifikationer.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Buchhave tlf. 33 93 72 12.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. november og vi holder samtaler medio uge 46.
Send din ansøgning inkl. CV elektronisk via "Send ansøgning".
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection Danmark er del af en international dyrebeskyttelsesorganisation, der har beskyttet dyr mod udnyttelse og mishandling i 55 år.
Gennem vores indsatser inspirerer og påvirker vi mennesker, organisationer og beslutningstagere til at forbedre forholdene for de milliarder af dyr verden over, som har akut brug for vores indsats.
Vi beskytter vilde dyr mod den kommerciel udnyttelse, vi hjælper dyr i landbruget, som lider under den intensive produktion, vi redder dyr i katastrofer og arbejder forebyggende, så dyr er beskyttet i fremtidige naturkatastrofer. Og vi viser, at mennesker og dyr kan leve trygt side om side i lokalsamfund.
På det danske kontor er vi 18 ansatte, og ca. 60.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.worldanimalprotection.dk.
©2000-2019 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00
©2000-2019