Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Ansatte i it-branchen klager over storrumskontorer
Af -
Spacer - all rights reserved by Job-Support


Ansatte i it-branchen klager over storrumskontorer

It-ansatte arbejder i stor udstrækning i stor-rumskontorer. Og mange er utilfredse med det.
Nu dokumentere en ny undersøgelse fra arbejdsmiljøinstituttet, at storrumskontorer er årsag til mistrivsel hos medarbejdere.

En ny undersøgelse fra arbejdsmiljøinstituttet viser, at hos de folk, der arbejder i storrums-kontorer, klager otte gange så mange ansatte over koncentrationsbesvær, og 10 gange så mange er generet af støj i forhold til medarbejdere, der arbejder i enkeltkontorer.
Derudover føler de medarbejdere, der har kolleger omkring sig, ikke at de får mere feedback på deres arbejde eller oplever mere faglig og social støtte end medarbejdere, som sidder i mindre kontorer eller helt alene.

»Jeg er rigtig glad for, at denne undersøgelse er kommet frem.« siger Evá Birch Christensen, der er faglig sekretær i it-fagforeningen Prosa.

Hun har nemlig gennem de sidste fem år oplevet, at flere og flere it-ansatte ringer ind og klager deres nød over at blive placeret i storrumskontorer.

»Det er både udviklere, programmøre og it-driftfolk, der placeres i storrumskontorer i dag.« oplyser Eva Birch Christensen.
»Storrumskontorer er blevet moderne - der er prestige i det, og det ser godt ud, når kunderne kommer på besøg. Derfor vælger mange virksomheder, der skal renovere, bygge om eller udvideuden nærmere omtanke at indrette storrumskontorer.«

I nogle firmaer har man den opfattelse, at man ved at vælge storrumskontorer, kan placere flere medarbejdere på færre kvadratmeter, end hvis de skulle have enkeltkontorer.

»Men det kan man ikke. Undersøgelser viser, at der skal det samme antal kvadratmeter til et vist antal medarbejdere, hvad enten de sidder i storrumskontorer eller enkelt kontorer - hvis det skal fungere lydmæssigt.« siger Eva Birch Christensen.

Psykisk arbejdsmiljø
»Når medarbejderen sidder i kontorer med 30-50 andre mearbejdere, kan den enkelte ikke forholde sig til alle kolleger. Og jo mere uvedkommenede det, som andre medarbejdere taler om, er, jo mere stresser det. Uvedkommende tale bliver støj,« konkludere Eva Birch Christensen.

Hun påpeger også, at de fleste mennesker har brug for en basal tryghed for at trives. »Man skal helst ikke sidde og tænke på, om nogen nu kan høre, hvsd man siger og eventuelt opfatter det forkert - hvad enten sam-talen er af privat eller forretningsmæssig karakter.«

Rapporten konkluderer også, at mange føler sig generet af manglende privathed, fordi de hele tiden bliver forstyrret. Så selv om private samtaler ikke finder sted i samme omfang i storrumskontorer, melder Eva Birch Christensen klart ud, at virksomhederne ikke får mere ud af sine medarbejdere af den grund: »Nej , det bliver opvejet af, at effiktiviteten nedsættes på grund af øget stress.«

Men hun siger også, at der kan være tilfælde, hvor storrumskontorer er en fordel. Det er typisk, når det gælder projektarbejde, hvor fem-seks medarbejdere arbejder tæt sammen. Også i en driftsafdeling kan det være en fordel, at medarbejderne let kommunikere.

»Men der er flere ulemper end fordele ved storrumskontorer. Hvis Arbejdsmiljøinstituttets seneste rapport kan få tendensen med storrumskontorer til at vende igen, så er jeg tilfreds. Der er jo ingen grund til at folk går hjem med hovedpine hver dag,« slutter Eva Birch Christensen.

Spacer - all rights reserved by Job-Support
Job-Support.dk: Tusindvis af aktuelle job gør det muligt for kandidater fra alle erhverv, at finde det helt rigtige job gennem Job-Support.dk. Udover at kunne finde dit drømmejob, så tilbyder Job-Support.dk også værdifulde tips omkring karriere, CV, arbejde, ansøgning og jobsøgning.
Job-Support.dk
©2000-2018