|
|
 |
| Husk også de mindre stærke på arbejdsmarkedet! |
|
|
|
| Den 02-12-2009 af Lisbeth Pedersen, Afdelingschef - Beskæftigelse og Integration, Det nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI |
 |
 I det seneste år har mange virksomheder måtte skrue ned for blusset og en del dreje nøglen helt om. Når det sker, bliver lønmodtagere kastet ud i ledighed og uvished om egne fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Heldigvis kommer langt de fleste hurtigt tilbage i nyt job. Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt. Selv i krisetider opstår hele tiden nye jobåbninger, der skaber plads for de kvalificerede ledige arbejdstagere. Desværre er der også nogle – en mindre gruppe – der får svært ved at komme tilbage i beskæftigelse, bliver langtidsledige og til sidst falder helt ud af arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være den medarbejder, der gennem mange år trofast har udfyldt en bestemt specialiseret arbejdsfunktion – måske fordi han eller hun har været særlig god til netop dette arbejde – men ikke har haft lyst til eller er blevet opfordret til at udvikle sine kvalifikationer ved at prøve kræfter med andre funktioner. Denne medarbejder kan få vanskeligt ved at finde et job, der svarer til det gamle eller til at overgå til en ny arbejdsfunktion i en ny virksomhed. Et andet eksempel er den medarbejder, der trods psykiske, sociale eller familiemæssige problemer har fundet sig godt til rette i en virksomhed. Medarbejderen fungerer udmærket i sit job, men bliver opfattet som ”lidt anderledes”. Det har ledelse og medarbejdere i virksomheden ingen særlige problemer med, for man kender personen som en god kollega og medarbejder, men over for en ny virksomhed bliver denne ”anderledeshed” et problem. Et tredje eksempel er den medarbejder, der føler sig nedslidt efter at have været i en arbejdsfunktion, der har været for mentalt eller fysisk krævende. Et jobskifte kunne muligvis føre til et nyt og bedre arbejdsliv, men det er vanskeligt at overkomme, hvis kræfterne ikke rækker og mulighederne forekommer begrænsede. Der kunne findes på mange andre historier om medarbejdere, der som resultat af pludselige nedskæringer på en virksomhed udstødes fra arbejdsmarkedet. Det kan være medarbejdere, der generelt har dårlige forudsætninger, men fik en chance på en virksomhed under den lange opgangskonjunktur frem til 2008. Eller det kan være medarbejdere, der har haft stabil tilknytning til en virksomhed, men som ikke klarer et hurtigt jobskifte til en ny virksomhed.  Denne type ledige kan have brug for en helt særlig indsats for at komme videre. Problemet er, at vi ikke ved særligt meget om, hvad der skal til for at hjælpe dem, der ikke umiddelbart er parat til at springe ind i et nyt job. I Danmark har vi mange års erfaring med de initiativer, der retter sig mod de arbejdsmarkedsparate ledige. Vi ved, at det hjælper at give støtte i en jobsøgningsproces, der bringer den ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og vi ved, at især løntilskudsjob på private virksomheder giver mulighed for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men vi ved ikke ret meget om, hvad der skal til for at hjælpe ledige med særligt vanskelige vilkår. En af grundene er, at det er svært – men ikke umuligt – at vurdere effekterne af de initiativer, der bringer de ledige tættere på arbejdsmarkedet, men ikke direkte i job. En anden grund er, at vi ikke har haft tilstrækkelig fokus på denne problemstilling i de analyser, der handler om effekten af indsatsen for de ledige. Det vil SFI gøre noget ved. Vi har gennem en periode indsamlet viden om, hvilke initiativer kommunerne typisk benytter sig af i arbejdet med de svagere ledige og om, hvad de lokale aktører opfatter som virksomme initiativer. Bl.a. på den baggrund vil vi i samarbejde med kommunerne forsøge at gennemføre egentlige effektmålinger, der kan give os en dybere indsigt i, hvad der virker og hvornår det virker. Den 2. december sætter SFI desuden fokus på problemstillingen på konferencen om de ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Det gør vi i selskab med en række af de aktører – både private og myndigheder – der arbejder inden for feltet. Der er brug for at udveksle viden og for at samle alle gode kræfter i en indsats, der kan mindske de marginaliseringsproblemer, der følger i kølvandet på en økonomisk kriseperiode, Konferencen er omtalt på bagsiden. Problemet er, at vi ikke ved særligt meget om, hvad der skal til for at hjælpe dem, der ikke umiddelbart er parat til at springe ind i et nyt job.
|
|
