22. juni 2018  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Søg artikel
Loyalitet på arbejdsmarkedet
Af Job-Support Danmark®
Kun 8% af danskerne vil ikke arbejde hos konkurrenten.
 

I en undersøgelse netop gennemført af Job-Support Danmark® er det kun 8% af danskerne, som ikke ønsker at arbejde for deres nuværende arbejdsgivers værste konkurrent. Hele 45% kræver dog en lønforhøjelse for at skifte, mens 6% kræver en forfremmelse. Mest overraskende er nok at hele 16% overhovedet ikke stiller krav og glædeligt ville skifte til konkurrenten uanset hvad.

Undersøgelsen viser dog samtidig at loyaliteten i Danmark ikke er væsentligt anderledes hos vore nordlige naboer i Skandinavien.

Er lønnen højere er 41% af svenskerne villige til at skifte, mens hele 49% af nordmændene har lønforhøjelsen som en forudsætning for at skifte til konkurrenten.

I forhold til danskerne er svenskerne noget mere interesseret i at arbejde for konkurrenten, da hele 19% faktisk er villige til at skifte uanset hvad, mens det hos nordmændene svarer mere til forholdende i Danmark, da det kun er 15% der ikke stiller krav og er villige til at skifte uanset hvad.

Overordnet er svenskerne lidt mere loyale end os andre, da 9% af svenskerne under ingen omstændigheder ville arbejde hos konkurrenten, mens nordmændenes loyalitet i forhold til arbejdsgiveren er mindst med blot 6%.

”På den ene side er det skræmmende at så mange i Danmark og Skandinavien faktisk næsten hellere vil arbejde hos konkurrenten end på deres nuværende arbejdsplads. Det kunne tyde på at udtrykket 0græsset er altid grønnere hos naboen1 faktisk lever i bedste velgående på arbejdsmarkedet. På den anden side viser det vel også med alt tydelighed, at vi ikke længere betragter vore konkurrenter som egentlige modstandere, men mere som en form for kollegaer”, udtaler CEO. Ricki Vejsmose hos Job-Support Danmark®.

”Om det så skyldes at vi efterhånden har netværket så meget, at vi alle blot efterhånden er blevet en stor familie, vides jo ikke, men det kunne godt virke som om, at virksomhederne og ikke mindst personaleafdelingerne ville kunne opnå mere på bundlinien ved at genskabe et tættere tilhørsforhold til arbejdspladsen gennem inddragelse af den enkelte medarbejder i virksomhedens mere grundlæggende værdier og visioner set i forhold til konkurrenterne. Omvendt viser undersøgelsen overraskende også at de senere års indførelse af flere bløde værdier på arbejdspladsen åbenbart ikke er nok til at skabe eller fastholde et reelt tilhørsforhold og slet ikke nok til at holde medarbejderne væk fra virksomhedens værste konkurrent.”, slutter Ricki Vejsmose.

Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse gennemført via Job-Support Danmark®, Job-Support Norge® og Job-Support Sverige® og dækker svar fra 4.536 jobsøgere i Danmark, Norge og Sverige.

Vedlagte bilag:
Skematisk oversigt for undersøgelsesresultat i de enkelte lande. (se pdf)

Yderligere oplysninger:
CEO. Ricki Vejsmose, Job-Support Danmark®, telefon 46 55 70 30, mobil 61 68 58 97, e-mail: Vejsmose@Job-Support.dk

Kort om Job-Support Danmark®.
Job-Support Danmark® blev grundlagt i år 2000, og var den første jobportal herhjemme til at tilbyde grafisk opsatte stillingsannoncer på internettet. Job-Support Danmark® tilbyder i dag en lang række serviceydelser indenfor onlinerekruttering og stillingsannoncering. Job-Support Danmark® er siden vokset til en af landets førende og mest benyttede jobportaler.
En stor andel af Danmarks Top500 virksomheder anvender i dag serviceydelser fra Job-Support Danmark® ved rekruttering af og annoncering efter kvalificerede medarbejdere, herunder virksomheder i top100 såsom bl.a.: Vestas, Danfoss, Velux, Rockwool international, DSB, Jyske Bank, Energinet.dk, Cheminova, Man Diesel, Q8 og Bang & Olufsen.
Job-Support A/S  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00  -  CVR: 31365953
©2000-2018