23. januar 2018  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Søg artikel
Problem: Snooze Knappen
Af Martin Erichsen
Frygten for at fejle sænker dine ambitioner. Paradoksalt nok rummer det også en gevinst, nemlig at du lettere kommer i mål.

Tænk på den gang, hvor du brød en grænse. Hjertet bankede, og pulsen steg, men bagefter tænkte du: ”Var det ikke andet?”

Udfordringen er sjældent, at vi sætter for høje mål og skyder forbi, men at vi sætter dem for lavt og rammer plet. Hvis du dedikerer den rette mængde tid og fokus, vil du nå målet lettere og hurtigere, end du først havde troet. Problemet er, at de fleste bruger enorme mængder af energi på at starte, fordi de hele tiden stopper op.

Det er ligesom at trykke på snoozeknappen om morgenen. Jo flere gange du trykker, jo flere gange skal kroppen bruge energi på at vågne, og jo mindre energi har du til sidst.

DERFOR: Drop den mentale snoozeknap, og acceptér, at tvivl og frygt er følelser, som er en del af livet. Det får dig hurtigere og lettere i mål, end du havde regnet med.
Job-Support A/S  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00  -  CVR: 31365953
©2000-2018