4. august 2020  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
CARE SØGER
Klimarådgiver
Hos CARE brænder vi for at finde løsninger og hjælpe de folk, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. For at styrke vores arbejde, har vi brug for dig som har solid erfaring med politisk interessevaretagelse, analyser og kampagnearbejde til at være vores nye klimarådgiver.
Vi arbejder for at skabe En grøn og retfærdig verden til gavn for alle, men først og fremmest verdens fattigste og mest klimasårbare. Vi er derfor optaget af at udvikle innovative løsninger. Altid sammen med andre, også når gælder også politiske løsninger, og du skal derfor både være optaget af og have erfaring med at arbejde med den klimapolitiske dagsorden.
Som del af et lille nyoprettet politik-team skal du være med til at præge og påvirke dansk og international lovgivning og klimapolitik. Vi ser en direkte sammenhæng mellem Danmarks og den vestlige verdens bidrag til global opvarmning og konsekvenserne for verdens fattigste og mest klimasårbare. Du kommer til at arbejde tæt sammen med din nærmeste kollega i politik-teamet og CARE Danmarks Direktør, men også med dine øvrige kollegaer i CARE, både i Danmark og internationalt samt med en bred vifte af NGO’er og andre klimaaktører rundt om i verden.
Opgaver og ansvar
Sammen med din kollega i politik-teamet er du ansvarlig for at monitorere, analysere, beskrive, advokere og påvirke politikker inden for de områder af klimadagsordenen, som CARE arbejder med:
  • Styrke modstandskraften for verdens mest klimasårbare
  • Reducere global opvarmning
  • Livreddende indsatser primært i klimarelaterede katastrofer og konflikter
Dine arbejdsopgaver indbefatter derfor bl.a.
  • At være fortaler for verdens mest klimasårbare i tæt samarbejde med CARE partnere i syd.
  • Bidrage til at analysere de komplekse sammenhænge mellem klimaforandringer, fattigdom, migration og konflikter samt promovere CAREs løsninger og anbefalinger
  • Monitorere og advokere for klima-mainstreaming I nationalt og internationalt udviklingssamarbejde.
  • Sikre klare links mellem CAREs politik-arbejde og Verdensmålene
  • Bidrage til at analysere køns-dimensionen af klimaforandringer og promovere CAREs løsninger og anbefalinger.
  • Monitorere og advokere for Parisaftalens forpligtigelser for ny og additionel finansiering for tab og skade for verdens fattigste og mest klimaudsatte lande.
  • Monitorere implementeringen af UN Sendai Framework on Disaster Risk Reduction og påvirke forhandlingerne.
  • Indgå i nye alliancer, der kan bidrage til at løfte CAREs dagsordener på nye og innovative måder.
  • Bidrage til at klæde Direktøren på ift. debatter og indlæg, som CAREs ansigt udadtil.
  • Og meget mere
Vi forestiller os, at du
Er velbevandret inden for klimaområdet og har erfaring fra det politiske arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være (civil)samfundsaktør. Du er vant til proaktivt at opsøge viden på dit felt, og at omsætte dette til politiske initiativer og handlemuligheder. Vi søger herudover en kollega som har følgende faglige kvalifikationer:
  • 5-10 års erfaring med politisk interessevaretagelse – gerne inden for klimaområdet
  • Har et relevant netværk ift. beslutningstagere, influencers og embedsmandsværket
  • Vant til at arbejde med problemområder, som går på tværs af landegrænser
  • Erfaring med at udvikle og bearbejde analyser, data, tal og fakta og omdanne det til politiske løsninger
  • En stærk både mundtlig og skriftlig kommunikator på min. dansk og engelsk, som kan skrive både høringssvar, politiske indstillinger, debatindlæg mv.
  • Erfaring med at markere dig i eksterne sammenhænge, men også at klæde niveauet over dig på til at gå i medierne
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Dokumenterede erfaringer med at omdanne politiske mål til kampagner og kommunikation
Har du erfaring fra en sammenlignelig stilling vil det være en fordel.
CARE Danmark er en god og spændende arbejdsplads, hvor vi sætter pris på hinanden og et godt arbejdsmiljø. Det skal du have lyst til at bidrage til, og du skal samtidig trives med at være del af en organisation hvor vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs.
Det politiske team er nyt og med bare en enkelt kollega i den helt nære faglige kontekst, skal du trives med et tæt samarbejde, men også med at arbejde selvstændigt. Vores nye kollega skal samlet set gerne være
  • Stærk til at skabe relationer
  • God til at navigere og afstemme og have politisk tæft
  • Strategisk og have et godt overblik
  • Analytisk og kan samtidig reducere kompleksitet
  • Selvstændig og samarbejdende. Kan både arbejde og alene og sammen med andre på alle niveauer
  • Forhandlings- og løsningsorienteret
  • Ambitiøs og innovativ
  • Åben og fordomsfri
  • God til at lytte til andre
Vi tilbyder
  • Et spændende job i en dynamisk og internationalt anerkendt udviklingsorganisation
  • En stilling med stort ansvar og mulighed for at påvirke klimadagsordenen
  • At blive en del af et lille, dedikeret og kreativt politisk team
  • Stor selvstændighed i jobbet
Stillingen er med reference til Direktør Rasmus Stuhr Jakobsen.
Information
Har du spørgsmål til stilingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Rasmus Stuhr Jakobsen på tlf. 2726 8240 eller mail rjakobsen@care.dk.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og dit CV via "Send ansøgnng". Ansøgningsfristen er den 9. august 2020.
Samtaler afholdes i uge 33 og 35. Mellem første og anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå et testforløb hos vores samarbejdspartner Mercuri Urval.
CARE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.
Tlf 35 200 100 · Fax 35 36 88 78 · email care@care.dk · web www.care.dk
Hvem er vi?
CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.
CARE er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i 93 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2018 nåede CARE International ud til 68 millioner mennesker.
Læs mere på www.care.dk
CARE
©2000-2020 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2020