4. august 2020  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
CARE SØGER
Kommunikationsmedarbejder
Er du en erfaren og talentfuld skribent, som brænder for at bruge din stærke faglighed
på en bred vifte af kommunikationsopgaver, og samtidig gøre en forskel for dem, der
er hårdest ramt af klimaforandringer? Så er du måske vores nye kommunikations-
medarbejder.
I afdelingen Partnership & Engagement arbejder vi med communityskabelse, branding, kommunikation og privatindsamling. Vi arbejder på at få engageret flere i CAREs arbejde med at skabe en grøn og retfærdig verden til gavn for alle, men særligt verdens mest fattige og klimasårbare. Derfor har vi brug for en erfaren kommunikatør, som forstår at sætte sig ind og oversætte bl.a. programfagligt indhold til meningsfulde og engagementsskabende kommunikationsprodukter i øjenhøjde med vores forskellige målgrupper.
Vores nye kommunikationsmedarbejder skal tage ejerskab for at indsamle alle de gode historier og cases fra CAREs arbejde, og koordinere indsatsen med vores kommunikationspraktikanter, som er over det meste af verden.
Du skal gøre vores nye strategi og grønne profil levende ved at udvikle størstedelen af vores skriftlig kommunikation, lige fra e-mailkampagner til engagerende og originalt indhold på vores hjemmeside og i fundraisingmaterialer.
Du bliver en del af Partnership & Engagement, hvor vi er ca. 10 kollegaer i København, som arbejder tæt sammen og hvor der er masser af plads til initiativ og gode idéer. Får du jobbet, får du rig mulighed for at sætte dit præg på CAREs kommunikative stil og tilstedeværelse.
Dine opgaver vil bestå af:
  • At skrive og formidle over for en bred kreds af målgrupper og interessenter
  • At sætte dig ind i til tider teknisk, videnstungt programfagligt materialer og udarbejde tekstoplæg, som dine kollegaer i Partnership & Engagement kan versionere til andre formål.
  • At indsamle cases og kampagnemateriale om CAREs arbejde i Danmark og rundt om i verden i samarbejde med vores internationale afdeling, og udvikle tekster som kan bruges ift. de forskellige kanaler vi arbejder med.
  • At være drivkraften bag CAREs skriftlige kommunikative hovedbudskaber og skrive mails, indlæg, breve, m.m. der gør vores vigtige arbejde tilgængeligt og engagerende.
  • At koordinere og udarbejde årsberetning, rapporter og andre skriftlige publikationer.
  • At medvirke til design, udvikling og eksekvering af CAREs kommunikationsstrategi på tværs af platforme.
  • At tage del i CAREs aktiviteter på sociale medier arbejde ved at bidrage med engagerende og originalt indhold.
  • At stå for vores kommunikationspraktikantprogram, herunder rekruttering, vejledning, logistik og udvikling af fælles kommunikationsplaner.
  • Øvrige opgaver, som udføres i samarbejde med resten af afdelingen.
Stillingen er uden ledelsesansvar og med reference til Director of Partnership og Engagement Jonas Engberg.
Vi forestiller os, at du:
Trives med at arbejde i en international, multikulturel organisation med mange interessenter. Vi har brug for dig, som både er erfaren, nysgerrig og kan omsætte komplekst stof til skriftlige produkter, som er til at forstå. Du:
  • Er fantastisk god til at skrive og til at redigere tekster på fejlfrit dansk
  • Er vant til at arbejde journalistisk, kan researche og finde frem til sagens kerne, men også finde flere vinkler
  • Har solid erfaring med skriftlig kommunikation og med udviklingen af en bred vifte af kommunikationsprodukter, fra årsrapport til stories på Instagram.
  • Er målgruppeorienteret og vant til at versionere og tilpasse dine kommunikationsprodukter så de afspejler modtageren.
  • Har dokumenterede erfaringer med forholde dig til videnstungt materiale og skabe kommunikationsprodukter ud af det, uden at overforsimple
  • Gerne må komme fra en programorienteret, forskningsbaseret eller anden videnstung organisation hvor dit arbejde med kommunikation har været med til at flytte organisationen og jeres målgrupper for kommunikation.
  • Er vant at arbejde sammen med andre, også uden for dit eget fagfelt.
  • Kan begå dig – både mundtligt og skriftligt – på engelsk.
  • Har en relevant uddannelse.
Har du erfaring med, og/eller viden om det område og den verden, CARE arbejder med, vil det være en fordel.
CARE er en god og spændende arbejdsplads, hvor vi sætter pris på hinanden og et godt arbejdsmiljø. Det skal du have lyst til at bidrage til, samtidig med at du trives i en organisation hvor vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs.
I Partnership & Engagement er vi i gang med at omlægge vores måde at engagere og interagere med vores omverden på. Det kræver nytænkning, mod, samarbejde og selvstændighed, men også en professionel og engagerende kommunikation, og at vi følger med i udviklingen inden for nye kanaler, platforme ol. hvis vi skal nå vores mål.
Vi ser derfor gerne at vores nye kommunikationsmedarbejder:
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab
  • Har et godt overblik og god til at holde styr på forskellige opgaver på én gang
  • Har gode samarbejdsevner og inddrager dine kollegaer konstruktivt i processen
  • Kan og vil eksekvere og skabe resultater
  • Hviler i dig selv og kan bevare roen
  • Fleksibel og kan håndtere, at vi af og til lægger asfalt mens vi går
  • Idérig, fordomsfri og med modet på at lære nye ting
Vi tilbyder
  • Et spændende job i en dynamisk og international anerkendt udviklingsorganisation
  • En stilling med selvstændigt ansvar hvor du får mulighed for at bruge din kommunikationsfaglighed på bred vis
  • At være med i opbygningen og udviklingen af en helt ny måde at tænke engagement på
Yderligere information
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Director for Partnership & Engagement, Jonas Engberg på jengberg@care.dk eller på telefon +45 2752 8454.
Sådan ansøger du
Send en motiveret ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem her. Ansøgningsfristen er den 7. august 2020 kl. 12.00. Stillingen ønskes besat snarest muligt og forventet tiltrædelse er pr. 1. oktober 2020.
Vi afholder samtaler i uge 33 og uge 35. Mellem første og anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå et testforløb hos vores samarbejdspartner Mercuri Urval.
CARE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.
Tlf 35 200 100 · Fax 35 36 88 78 · email care@care.dk · web www.care.dk
Hvem er vi?
CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.
CARE er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i 93 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2018 nåede CARE International ud til 68 millioner mennesker.
Læs mere på www.care.dk
CARE
©2000-2020 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2020