4. august 2020  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Erfaren og visionær senior fundraiser
I World Animal Protection har vi et stort fokus på vores individuelle støtter, og vi ønsker at blive endnu dygtigere til at rekruttere og fastholde nye bidragydere. Derfor søger vi en ambitiøs, kreativ og resultatorienteret fundraiser til at stå i spidsen for vores hvervning af nye bidragydere.
Om stillingen
Du bliver del af vores fundraisingteam bestående af fem personer, hvor dit primære ansvar vil være at rekruttere nye bidragydere og optimere vores kommunikationsindsats i de første måneder. Du står også for udviklingen af nye kreative koncepter og materialer, så vi sikrer, at vi hele tiden udvikler os på de eksisterende platforme samt konstant tænker nye muligheder ind i vores hvervning.
Du får et tæt samarbejde med dine fundraisingkolleger, i særdeleshed med vores digitale fundraiser, som har ansvaret for eksekvering og monitorering af vores digitale fundraising. Derudover samarbejder du tæt med kolleger på tværs af Marketing & Kommunikation, Kampagner og Supporter Service. Som del af en international organisation vil du også have et netværk af internationale fundraisingkolleger. Stillingen refererer til fundraisingchefen.
Dine primære arbejdsområder bliver at
  • udvikle, implementere og projektlede eksisterende samt nye hvervetiltag
  • sikre kontinuerlig optimering af igangværende projekter
  • bidrage med ideer og initiativer, som fastholder vores støtter
  • planlægge og gennemføre relevante tiltag, fx konvertering af leads
  • udvikle kreative materialer til diverse hverveaktiviteter
  • følge op på budgetter og målsætninger
  • rapportere og monitorere aktiviteter
Om dig
  • Du er initiativrig, handlekraftig og selvstændig
  • Du er en motiverende teamplayer, som har lyst til at inddrage dine kolleger
  • Du er kreativ, innovativ og har let ved at tænke ud af boksen
  • Du er modig, tør tage chancer - og lærer af dine fejl
  • Du kan dokumentere bemærkelsesværdige resultater
  • Du har minimum 5 års hverveerfaring fra andre organisationer
  • Du formår at udarbejde budgetter og har styr på resultatmåling
  • Du har stærke kommunikations- og formidlingskompetencer
  • Du trives med at samarbejde med kolleger på tværs af teams og med eksterne leverandører
  • Du er en stærk projektleder
Vi tilbyder
  • En spændende stilling i en ambitiøs organisation, hvor dit ansvarsområde er en stor prioritet
  • Højt til loftet og en uformel og anerkendende omgangstone
  • En arbejdsplads med klare mål og holdninger, som prioriterer videndeling på tværs af fag- og landegrænser
  • Engagerede og dygtige kolleger, som brænder for at gøre en kæmpe forskel for dyr over hele verden
  • En arbejdsplads i hjertet af København
  • Løn efter kvalifikationer
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fundraisingchef Anne Marie Tiedemann på annemarietiedemann@worldanimalprotection.dk eller mobil 31 31 40 02.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning inklusiv CV via "Send ansøgning" og mærk den "Senior fundraiser".
Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35, men indkalder løbende.
Om World Animal Protection Danmark
Vi er en global dyrebeskyttelsesorganisation, der har beskyttet dyr mod udnyttelse og mishandling i mere end 50 år. Gennem vores kampagner inspirerer vi mennesker, organisationer og regeringer til at forbedre forholdene for verdens dyr.
Vi har som den eneste globale dyrebeskyttelsesorganisation i verden rådgivende status i FN.
På det danske kontor er vi 17 ansatte, og mere end 55.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.worldanimalprotection.dk.
©2000-2020 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2020