24. oktober 2020  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
CARE SØGER
Er du dygtig på en telefon og har lyst til at tage ansvar?
I CARE er vi ved at gentænke vores tilgang til fundraising, og søger derfor en phoner, der har lyst til at være med til at videreudvikle vores tilgang til fundraising på telefonen.
CARE er en NGO, der arbejder for at sikre en grøn og retfærdig verden, for de mennesker der er mest udsatte på grund af klimaforandringer. I 2018 blev 16 millioner mennesker drevet på flugt, udelukkende på grund af ekstreme forandringer i vejret, som følge klimaforandringerne. CARE Danmark arbejder i 13 af verdens fattigste lande, i Afrika og Asien, for at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger, så lokalbefolkningen bliver mere modstandsdygtige overfor konsekvenserne af klimaforandringerne.
Om jobbet
Vi søger lige nu en phoner, der vil være med til at udvikle vores fundraising på telefonen. Vi startede vores telemarketingsindsats op i februar i år. Det er stadig nyt, og derfor er der masser af muligheder for at få indflydelse! I er et team på to phonere, så der er mulighed for tæt sparring og samarbejde.
Arbejdet består i at hverve nye medlemmer over telefonen samt at medvirke til at udvikle nye måder at bruge telefonen til at skabe bedre og tættere kontakt med mennesker - Jo flere medlemmer, desto flere mennesker kan vi hjælpe.
Du undervises i samtaleteknikker og i CAREs arbejde, sådan at du rustes bedst muligt til at kunne udføre arbejdet. Som ansat phoner får du mulighed for at præge tilgangen til, hvordan vi ringer ud.
Om dig
Du er udadvendt og har ikke problemer med at skulle tale med folk i telefonen. Du kan se en idé i CAREs arbejde og ønsker at sprede budskabet. Det er et plus hvis du allerede har erfaring med at fundraise på telefonen, men det er ikke et krav. Du er pligtopfyldende og engagerer dig i dit arbejde.
Det praktiske
Vi gennemgår løbende ansøgninger og indkalder til samtale. Jobbet er med opstart så hurtigt som muligt. Kontoret ligger i Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Arbejdstiden vil være 8 timer om ugen - 2 dage af 4 timer og som udgangspunkt fra kl. 16.00-20.00. Vi finder sammen en løsning, på hvilke dage der passer dig bedst.
Lønnen ligger på 125 kr. i timen.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Josefine Andreasen på jandreasen@care.dk eller ringe på +45 29 259 869
CARE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.
Tlf 35 200 100 · Fax 35 36 88 78 · email care@care.dk · web www.care.dk
Hvem er vi?
CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.
CARE er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i 93 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2018 nåede CARE International ud til 68 millioner mennesker.
Læs mere på www.care.dk
CARE
©2000-2020 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2020