17. januar 2021  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Palsgaard
Til vores Extruder- og Pulverfabrik søger vi
erfarne proces/industrioperatører til fast nat
og fast dag/aften hold
Palsgaard A/S er i en rivende udvikling, og vi står overfor en fordobling af vores produktionskapacitet over de kommende år, så hvis du brænder for at arbejde med ingredienser til fødevareindustrien, og vil med på rejsen, så er du måske vores nye 'Heartworking' kollega?
Lige nu mander vi op i vores extruder- og pulverfabrik og søger derfor erfarne procesoperatører/industrioperatører til hhv. fast nathold (4 dages uge fra kl. 21.45 – 6.15) og til fast dag/aftenhold (skiftevis en uge ad gangen på hhv. dag- og aftenhold).
Oplæringsperioden forventes at tage mellem 6-12 mdr. og kan forekomme på øvrige skift.
Dine opgaver vil primært være:
  • Indstilling af driftsparametre, manuelt og på Intoch skærm samt overvågning af procesanlæg
  • Prøveudtagning og driftsanalyser
  • Produktionsrapportering og registrering af driftsparametre
  • Deltage i produkt- og procesoptimeringer
  • Vedligeholde procesanlæg i høj hygiejnisk standard ved servicering og løbene rengøring
Vi forventer, at du:
  • Har erfaring fra anden produktions-/procesvirksomhed
  • Er uddannet procesoperatør, industrioperatør eller anden relevant faglig uddannelse (ikke et krav men en fordel)
  • Kan udføre dit arbejde med høj grad af engagement, ansvarlighed og effektivitet
  • Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et team
  • Er fysisk stærk, da arbejdet kan være fysisk krævende
  • Har truckcertifikat (ikke et krav men en fordel)
  • Behersker dansk i skrift & tale
  • Behersker IT på brugerniveau (erfaring med Dynamic AX2012 er en fordel)
Som medarbejder på Palsgaard kan vi tilbyde dig:
  • Et job med gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse
  • Et job i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær og uformel atmosfære
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder bl.a. en 7. friuge for alle ansatte
  • Et job med overskudsdeling via særlig pensionsordning.
Yderligere information:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Karsten B Laursen, tlf. nr. 2073 4298.
Ansøgning:
Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker ansættelse snarest - så vent ikke for længe med at sende os din ansøgning. Angiv gerne tydeligt i din ansøgning, om du søger stilling på fast nat, eller på dag/aften skiftehold.
Klik på "Søg jobbet" nederst på siden.
Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien og nonfood.
Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer. Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnår CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.
Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 340 medarbejdere og ca. 250 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.
Palsgaard A/S, HR, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com
©2000-2021 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2021