6. december 2021  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Palsgaard
Financial Business Partner
Vi har rigtig travlt med både salg og produktionsudvidelser, og vi ønsker derfor at styrke vores økonomiafdeling med en ambitiøs Financial Business Partner, som kan give bred sparring i forhold til økonomiske/finansielle forhold i vores organisation globalt.
Du får en stor kontaktflade og bliver en central person i forhold til controlling af udenlandske datterselskaber, økonomiske/finansielle analyser, valutastyring, cash management mv.
Vi kigger ind i en ambitiøs 5-årig vækststrategi, der stiller betydelige krav til optimering af rapporteringen i forretningen. Vi er derfor i gang med at implementere et nyt BI-værktøj, og vi forventer et større projekt omkring implementering af nyt ERP-system.
Du vil i begge projekter blive en aktiv medspiller i tæt samarbejde med vores globale IT-afdeling og kollegaer i økonomi.
Du bliver en del af vores stærke økonomi-team, der er geografisk placeret i Juelsminde og består af 6 kolleger; CFO, 3 Controllers og 2 Accountants. Du vil referere til CFO, Palle Hansen. Økonomiafdelingen forventes udbygget yderligere over de nærmeste år.
Dine primære ansvarsområder/opgaver vil være:
  • Business partnering på flere niveauer
  • Cash management globalt
  • Valutastyring globalt
  • Controlling af udenlandske datterselskaber
  • Løbende dialog med banker
  • Projektøkonomi (investeringer)
Derudover kommer du til at medvirke i:
  • Implementeringen af nyt ERP-system
  • Etableringen af udenlandske datterselskaber
  • Udviklingen af BI-værktøjer (PowerBI)
Kandidatprofil:
Den rette profil har en Cand. Merc./HD i økonomi, finansiering el.lign. og minimum 3 års erfaring som controller – gerne fra en international produktionsvirksomhed eller erfaring som revisor.
Med din proaktive tilgang til opgaverne, gode kommuni- kationsevner og strukturerede arbejdsfacon formår du at skabe overblik via stærk rapportering og præcise analyser.
Du giver således dine kolleger og ledelsen et bedre beslutningsgrundlag, så vi er på forkant med udviklingen og kan vurdere muligheder og risici.
Derudover kræver rollen, at du befinder dig godt i snitfladen mellem økonomiafdelingen og vores interne stakeholders, og at du formår at begå dig bredt i organisationen globalt som dedikeret Financial Business Partner.
Du kan forholde dig kritisk til tingene og tør udfordre status quo samtidig med, at du får afsluttet dine opgaver og kørt tingene i mål.
Af faglige kompetencer forventer vi, at du har solid erfaring med MS Office og gerne solidt kendskab til Navision Dynamics/AX. Du har godt kendskab til rapporteringsværktøjer, BI (gerne Power BI) samt ERP-systemer og tilhørende arbejdsprocesser.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø, og derfor er det afgørende, at du er en stærk teamplayer, der ønsker at udvikle og dygtiggøre dig blandt gode kollegaer.
Vi er en global virksomhed, så stillingen forudsætter, at du mestrer dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Det globale gør også, at du må forvente nogen rejseaktivitet.
Som medarbejder kan vi tilbyde dig:
  • At du bliver en del af en global CO2 neutral produktionsvirksomhed, hvor vi i den kommende 5 års strategiplan ser ind i en årrække med store kapacitetsudvidelser både i Danmark og i udlandet
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt
  • Et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden
  • Et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur ved Palsgaard Gods
  • Gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, kantineordning og en god personaleforening med masser af aktiviteter
  • Overskudsdeling i form af ekstra pensionsordning
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO, Palle Hansen på tlf. nr. +45 4074 6872.
Ansøgning:
Så send os meget gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Klik på "SØG JOBBET" nederst på siden.
Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en solid international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed, der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien og nonfood. Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.
Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der har opnået CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.
Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, distributører og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 350 medarbejdere og ca. 250 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber. På koncernniveau forventes i 2021 en omsætning på omkring 1,6 mia. kr.
Læs mere om Palsgaard på vores website: www.palsgaard.com
Palsgaard A/S, HR, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com
©2000-2021 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2021