20. januar 2022  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
SOS Børnebyerne
Studentermedhjælper til Digital Forretningsudvikling
Vi søger en dygtig studentermedhjælper med forretningsforståelse og lyst til at knuse og analysere data.
Om os
SOS Børnebyerne er en af Danmarks førende internationale humanitære udviklingsorganisationer og er globalt repræsenteret i mere end 130 lande. Vi en organisation, som arbejder for, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – hvad enten det er i barnets biologiske familie eller i en ny SOS-familie.
I Danmark har SOS Børnebyerne fokus på at sikre opbakning til vores arbejde for udsatte og forældreløse børn over hele verden. Vi har omkring 100.000 faddere, bidragydere og virksomheder, der støtter vores arbejde. Digital Forretningsudvikling spiller en afgørende rolle i at levere datagrundlaget for vores forretning. Derudover har vi en dynamisk arbejdsplads, hvor vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima.
Om jobbet
Vi søger en studerende som er i gang med en videregående uddannelse og har som minimum to år tilbage af sit studie – gerne inden for IT-området. Du bliver en del af et team med fem dygtige kollegaer, der har fokus på at understøtte organisationen med at analysere og knuse data, automatisere donor flows og hele tiden stræber efter at udvikle vores digitale infrastruktur. Du vil få stor indflydelse på dit eget arbejde i en meningsfuld hverdag og er en vigtig brik i at sikre og understøtte udviklingen af Digital Forretningsudvikling.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Udtræk og analyse af data til marketingkampagner.
  • Opdatere og vedligeholde data i vores donordatabase.
  • Kvalitetssikring og kontrol af data.
  • Udvikling og forbedring af vores analyse og dataprocesser.
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med front- og backend opgaver.
Om dig og dine kvalifikationer
Du tager positivt og proaktivt mod nye udfordringer og opgaver i en ofte travl og omskiftelig hverdag. Du behøver ikke på forhånd at være ekspert i Microsoft Dynamics, Google Analytics og Power BI, men det er væsentligt, at du har mod på at sætte dig ind i nye platforme og systemer. For at kunne løse de vigtige opgaver skal du kunne sætte kryds ved det meste på vores ønskeliste til den rette kandidat nedenfor:
  • Du brænder for at knuse og analysere data og er i stand til at sætte dig ind i komplekse og ofte tekniske problemstillinger.
  • Du går struktureret og systematisk til opgaverne – og har de skarpe briller på når det kommer til detaljer og kvalitetskontrol af data.
  • Du har grundlæggende viden om windows, og Office pakken, og ved en tand mere end de fleste om Excel.
  • Du er god til at skabe overblik.
  • Generelt er interesseret i datadrevet marketing og automatisering af processer.
  • Gerne erfaring fra kunde/CRM databaser eventuelt fra tidligere studiejobs.
Det er vigtigt for os, at du udover det faglige også er med til at bidrage til det gode humør og samarbejde.
Ansættelse og løn
Stillingen er med start hurtigst muligt. Den gennemsnitlige arbejdsuge er på 10-15 timer med fleksibilitet i eksamensperioder.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Du referer direkte til chefen for Digital Forretningsudvikling og dit primære arbejdssted vil være på vores hyggelige kontor på Vesterbro.
Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med den til enhver tid gældende studentertarif mellem Finansministeriet og HK.
Vil du vide mere
Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte analytiker Henrik Berg Hansen på mail hbh@sosbornebyerne.dk eller chef for digital forretningsudvikling Ben Knudsen på bkn@sosbornebyerne.dk eller telefon 61 33 60 81.
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på SOS Børnebyernes hjemmeside på www.sosbornebyerne.dk
Ansøgning
Vi gennemgår ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning, CV og bevis for studieaktivitet skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket "send ansøgning".
SOS Børnebyerne er en dynamisk arbejdsplads, hvor du får indflydelse på dit eget arbejde i en meningsfuld hverdag med international berøringsflade. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima, og vi arbejder teambaseret. SOS Børnebyerne er en aktiv del af en international paraplyorganisation, der giver forældreløse og udsatte børn en tryg familie i 134 lande.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk.
©2000-2022 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2022