6. december 2024  | Annoncør | Kontakt os
JobSupport - Din genvej til et nyt job!
Palsgaard
Automationsingeniør / Automationsspecialist
Brænder du for at arbejde med automationsteknologi, og vil du være del af et dedikeret team, hvor vi sammen udvikler og drifter de bedste løsninger til Palsgaards fabrikker globalt?
For at understøtte Palsgaards vækststrategi udvider vi nu vores automationsteam i Global Production Development og søger derfor en automationsingeniør/specialist.
I automationsteamet er vi pt. 5 kolleger, der vægter det faglige fællesskab højt og proaktivt støtter op om, at vores produktion altid kører optimalt.
Vi anvender Siemens og Rockwell PLC udstyr samt Wonderware og Rockwell SCADA-systemer. Vores automationssystemer er integreret op imod vores AX ERP via et MES system og baserer sig i høj grad på S95/S88 standarderne.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Udarbejdelse af krav, funktions- og designspecifikationer.
  • Deltage i udarbejdelsen af programmeringsstandard og standardmoduler.
  • Analysere og dokumentere fejlårsager og iværksætte afhjælpning.
  • Opgradering, udskiftning af automation udstyr / software.
  • Koordinering, afklaring, projektledelse, programmering i forbindelse med nye anlæg.
Der er mulighed for op til 20-30 rejsedage årligt, da vi yder support til vores fabrikker bl.a. i Malaysia og Holland. Stillingen er geografisk placeret i Juelsminde, og du vil referere til Automation Manager, Jesper Rasmussen.
Kandidatprofil:
Vejen til stillingen kan være mange, men vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund som f.eks. elektriker eller automationstekniker - alternativt kommer du med en ingeniørbaggrund med ønske om at arbejde med automationsteknologi.

Vi ser gerne, at du har solid erfaring med programmering af Siemens og/eller Rockwell automationsudstyr.
Det er vigtigt, at vores kommende kollega har en positiv og rolig tilgang til opgaverne og formår at kommunikere på alle niveauer i et driftsmiljø, hvor hensynet til produktionen kommer i første række.
Vi har tillid til, at du i stor grad selv planlægger din dag og tager ansvar for dine opgaver og samtidig forstår vigtigheden af internt samarbejde i afdelingen, hvor man i fællesskab skaber de bedste løsninger.
Du kan arbejde struktureret og besidder et godt overblik, samtidig med at du har sans for detaljerne og kan identificere dig med vores værdisæt; Loyalitet, Ansvarlighed og Engagement. Da vi arbejder internationalt, forudsætter stillingen gode dansk og engelskkundskaber både i skrift og tale.
Der vil i stillingen indgå projektledelse af automationsprojekter. Vi forventer derfor, at du også har en god teknisk forståelse af samspillet mellem ERP/MES/SCADA/PLC systemer.
Som medarbejder kan vi tilbyde dig:
  • At du bliver en del af en global CO2 neutral produktionsvirksomhed, hvor vi i den kommende 5 års strategiplan ser ind i en årrække med store kapacitetsudvidelser både i Danmark og i udlandet.
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt.
  • Et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden.
  • Et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur ved Palsgaard Gods.
  • Gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, kantineordning og en god personaleforening med masser af aktiviteter.
  • Overskudsdeling i form af en ekstra pensionsordning.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Rasmussen på tlf.: 6197 2342.
Ansøgning:
Lyder ovenstående som noget for dig? Hvis ja, så modtager vi meget gerne dit CV hurtigst muligt - bemærk, vi har blot brug for et fyldestgørende CV, som behandles i fuld fortrolighed.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien og non-food. Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.
Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnår CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.
Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 350 medarbejdere og ca. 250 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.
Læs mere om Palsgaard på vores website: www.palsgaard.com
Palsgaard A/S, HR, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
JobSupport ApS  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2024