Studentermedarbejder til IT
|
Du behøver ikke at bære maske og kappe, men vi leder efter en vaskeægte service-helt med superkræfter indenfor IT.
|
Når Katrine mangler adgang til en mappe i SharePoint, og Esben har låst sig ude af sin computer, kommer du flyvende og hjælper. Du sætter en ære i at gøre hverdagen lettere for dine kolleger og har mod på at være organisationens IT-go-to-person. Kan du se dig selv i jobbet som IT-service-helt, så tag en kop kaffe og læs videre.
|
Du bliver en del af CAREs IT-team, hvor ingen dage er ens. Nogle dage løser du opgaver, der kræver tid, tålmodighed og ro. Andre dage er der fart over feltet, og så skal helte-kappen bindes om halsen og løbeskoene snøres.
|
Du behøver ikke at have kendskab til alt, hvad der står nedenfor, men vi forventer, at du er nysgerrig og er ivrig efter at lære.
|
- Installation af computerudstyr og Software.
- Kendskab til virussoftware, internetsikkerhedspakker og trådløst netværk.
- Kendskab til Office 365 og SharePoint.
- Installation af hardware, netværk og print og kopi løsninger.
- Problemløsning der dækker hardware, mobiltelefoner, printer, OS- og software-brug.
- Generel support og mindre driftsopgaver.
|
Vi forestiller os, at du:
|
- Er i gang med et relevant studie indenfor IT eller har arbejdet med IT tidligere.
- Har et service-gen på størrelse med Amager og tålmodig, når det brænder på.
- Har et stort gå-på-mod og indstillet på varierende support/driftsopgaver.
- Kan tale teknisk på brugerniveau.
- Er god til at prioritere dine opgaver – især når der er travlt.
|
Til gengæld tilbyder vi...
|
...at give dig masser af viden, som du kan bruge i dit fremtidige arbejdsliv. Du får et studiejob, hvor du bidrager til at hjælpe klimaudsatte mennesker og et arbejdsliv fuld af kolleger, der sætter pris på dig og dit arbejde.
|
Din arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, og vi tilrettelægger den sammen, så det passer godt sammen med dit studie. Du bliver en del af et lille IT-team, der arbejder med stor variation i opgaver, så der er masser at lære.
|
CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv.
|
Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.
|
CARE er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i over 100 lande er en af verdens største humanitære organisationer. Sidste år nåede CARE International ud til flere end 90 millioner mennesker.
|
Send din ansøgning snarest muligt.
|
|
|