16. august 2022  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Folketinget
Erfaren elektriker
Drifts- og Vedligeholdelsesenheden i Folketinget søger en erfaren elektriker med bred faglig viden og interesse for faget.
Du bliver en del af et velfungerende team, der varetager en række vitale opgaver inden for sikringsteknisk udstyr, ABA-anlæg og elinstallationer/forsyninger. Teamet varetager derudover drift og vedligeholdelse af trådløst netværk, telefoni, AV-udstyr, antenneanlæg samt opsætning af it-arbejdspladser.
Du skal kunne begå dig i en offentlig politisk styret organisation, der har stor bevågenhed. Som medarbejder sætter du en ære i at sikre høj kvalitet og dermed gode rammer for husets mange forskellige brugere.
Din primære arbejdsopgave
  • At planlægge og koordinere elektrisk drift og optimering samt udbedring af daglige el-opgaver.
  • At assistere med nedtagning/opsætning samt løbende drift af it-arbejdspladser og it-udstyr.
  • At være aktiv deltagende i forbindelse med energioptimeringer.
  • At håndtere øvrige tekniske driftsopgaver, hvor opgavernes faglige indhold og kompleksitet kan variere alt efter dine kvalifikationer.
Din arbejdsplads
Drifts- og Vedligeholdelsesenheden består af 37 medarbejdere fordelt på 7 teams, der varetager drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med Folketingets daglige drift.
Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, og du kommer til at samarbejde med mange enheder på tværs af Folketingets Administration - i særdeleshed Folketingets it-enheder og Byggesekretariat.
Din profil
Du har en elektrikeruddannelse. Udover generel flair for teknik er det en fordel, at du har erfaring med DALI lysstyring og har arbejdet med energioptimering. Vi betragter det desuden som en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i fredede ejendomme. Du trives i en varierende og spændende hverdag, hvor helhedstænkning, service, fleksibilitet og selvledelse indgår som naturlige værdier i din opgaveløsning.
Du har en venlig, serviceminded og løsningsorienteret indstilling over for brugere, kolleger og samarbejdspartnere. Du er åben over for nye opgaver og har lyst til at lære.
Du videndeler, har en veludviklet situationsfornemmelse og gode kommunikationsevner.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes. Sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele din ansættelse.
Information og ansøgning
Du kan høre mere om stillingen hos teamleder for det tekniske team Søren Hansen, tlf. 3337 3050.
Du sender din ansøgning med cv, kopi af uddannelsespapirer og eventuelle anbefalinger via "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist: fredag den 19. august 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 467 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.
Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.
Se endvidere www.folketinget.dk for yderligere oplysninger.
©2000-2022 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2022