24. september 2022  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Din Forsyning A/S
DIN Forsyning - Sammen om en bæredygtig fremtid
Med kunden i centrum bidrager DIN Forsyning gennem dialog og samarbejde aktivt til en effektiv og bæredygtig håndtering af samfundsressourcerne - inden for drikkevand, spildevand, varme og genbrug.
Elektriker med interesse for miljø og klima
til Varde Renseanlæg
Er du uddannet elektriker? Har du kendskab til SRO-anlæg? Og vil du arbejde med at sikre den bedste rensning af vores spildevand til fordel for miljøet? Så er du måske vores nye elektriker til Rens Nord i Varde.
Hvad skal du lave?
Rens Nord er det hold, der sørger for rensning af spildevand i Varde og omegn. Her har vi otte renseanlæg, hvor det største er Varde Renseanlæg, og desuden 250 pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker.
Rens Nord-holdet består af 11 medarbejdere, der arbejder med at sikre at anlæg og pumpestationer kører, som de skal. Der er desuden et laboratorium, der sørger for at tage prøver af det rensede spildevand.
Dine vigtigste opgaver vil være daglig drift og vedligehold af renseanlæg og pumpestationer. Det bl.a. omfatter vedligehold af mekanisk og el-teknisk udstyr på renseanlæg og pumpestationer. Desuden skal du forvente at deltage i vores vagtordning på sigt.
Hvem er du?
Du er uddannet elektriker og har kendskab til SRO-styringsanlæg, hvor du både kan fejlsøge og korrigere. Du har erfaring med onlinemålere og energi- og procesoptimering. Desuden færdes du hjemmevant på en computer, og har minimum kørekort B – gerne C-E eller har lyst til at tage disse.
Du har hænderne skruet rigtigt på og kan fikse problemerne, når de opstår. Du kan se, når tingene kan gøres bedre på en anden måde, og du tager initiativ til at få det gjort.
Du er robust, siger din mening, hviler i dig selv og stoler på dine beslutninger, men der er heller ingen tvivl om, at du er en holdspiller.
Du er målrettet og bevarer dit kølige overblik - også når der er pres på og flere opgaver i gang. Og så har du udpræget ordenssans samt evne til at prioritere, strukturere og organisere arbejdsopgaver.
Lyder det som dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om stillingen på følgende link: klik her eller kontakte Finn Vejen Mathiasen, driftsleder, spildevand, på telefon 30 52 72 89.
Ansøgning
Du kan søge stillingen ved at udfylde formularen nedenfor. Sidste frist er d. 23. oktober 2022 kl. 08.00. Som et led i ansættelsesprocessen skal du tage en personligheds- og logiktest.
Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug.
Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund.
Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.
DINFORSYNING.DK
©2000-2022 Job-Support.dk Valid HTML 4.01 Transitional
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2022