Med dine bredspektrede kompetencer indenfor økonomi, har du helt styr på kompleksiteten i at håndtere indtægter fra både institutionelle donorer og private fonde samt fra medlemmer og støtter. Projektøkonomi og optimering af processer ligger øverst i værktøjskassen sammen med ledelseserfaring og erfaring med finansiel compliance i forhold til donorer.
Hvis du har motivationen og kompetencerne, så har vi opgaven og teamet til dig.
Du har lyst til at spille en central rolle og have frihed til at forme CAREs finansielle set-up. Vi skal til at skifte finanssystem (Business Central), og du får en afgørende rolle i at få tilpasset systemet til CAREs behov samt i at definere processer, så vi er klar til implementering. CARE er mindre organisation, og du kommer som Finance Director tæt på det operationelle og de daglige økonomiopgaver.
Du samarbejder ubesværet på tværs af organisationen, og det falder dig naturligt at skabe stærke relationer både internt og eksternt. Og så har du mod på at være beslutningstager i en organisation, der arbejder for at give mennesker redskaber til at modstå klimaforandringer.
Som Finance Director leder du et team bestående af 6 medarbejdere. Du indgår i CAREs ledergruppe og refererer til CEO Rasmus Stuhr Jakobsen. Du har indflydelse, og det er analyserne fra din afdeling, der danner beslutningsgrundlag for mange af de store, strategiske beslutninger. Det er dig, som sikrer organisationens finansielle bæredygtighed.
Vi forventer at du:
Varetager den daglige ledelse af finansafdelingen og sikrer effektive rutiner og processer.
Har bred viden indenfor regnskab, økonomistyring og controlling samt erfaring fra en organisation med en kompleks international økonomi.
Kan tage ansvar for finansiel compliance, risk management og business intelligence.
Har erfaring med budgettering, opfølgning, rapportering og rammeaftaler i forhold til institutionelle donorer.
Er stærk på business navigation og kan rådgive ledergruppen om, hvordan vi nu og fremadrettet kan styrke organisationens økonomi.
Evner bestyrelses- og revisionsbetjening.
Har 5+ års erfaring med ledelse af specialister og stråler af engagement og naturlig autoritet.
Som leder er tydelig og klar til at træffe de valg, der skal til, for at din afdeling kører optimalt.
Er proaktiv og forretningsorienteret med en interesse i at arbejde smart og effektivt.
Er stærk på processer og digitalisering og sikrer, at arbejdsgange er effektive og forståelige - og ikke mindst digitaliserede.
Taler dansk og engelsk på forretningsniveau - og gerne fransk.
Navigerer sikkert mellem både interne og eksterne interessenter.
Har en højere videregående uddannelse indenfor økonomi.
Som leder er din vigtigste opgave at løfte dit team og understøtte medarbejderne i at være selvstændige og finde gode løsninger, men du er også selv klar til at smøge ærmerne op og tage fat.
Din tilgang til arbejdet er analytisk og struktureret, og du er drevet af ambitionen om hele tiden at udvikle og udfordre organisationen til det bedre. Du har en særlig evne til at gøre det komplekse let at forstå.
Til gengæld tilbyder vi:
Stor respekt for din faglighed og tillid til, at du kan tage ansvar for CAREs finansielle set-up. Som en del af ledergruppen er du med, når de store strategiske beslutninger skal tages og fremtiden skal formes. Du får kolleger, der værdsætter dig og dit arbejde og al den kaffe, du kan drikke.
Vi har fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde. Om torsdagen mødes vi på tværs af afdelinger og faggrænser til morgenmøde, hvor vi deler viden, spiser morgenmad og synger en fællessang. Vi er ambitiøse, tænker nyt og arbejder sammen på tværs, så vi kan skabe de bedste løsninger.
CARE Danmark er en del af CARE International, som er til stede i 93 lande og er en af verdens største humanitære organisationer.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Director, Rasmus Stuhr Jakobsen på rjakobsen@care.dk.
Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Anna Rie Tornbak på artornbak@care.dk eller telefon +45 3110 2683.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning via stillingsopslaget senest 19. februar.
Hvem er vi?
CARE er en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter verdens fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.
CARE er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i over 100 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2021 nåede CARE International ud til flere end 100 millioner mennesker.