22. april 2024  | Annoncør | Kontakt os
JobSupport - Din genvej til et nyt job!
Din Forsyning A/S
DIN Forsyning - Sammen om en bæredygtig fremtid
Med kunden i centrum bidrager DIN Forsyning gennem dialog og samarbejde aktivt til en effektiv og bæredygtig håndtering af samfundsressourcerne - inden for drikkevand, spildevand, varme og genbrug.
Direktionsassistent
Vil du gøre en forskel i en virksomhed, der i høj grad påvirker verden omkring os, og hvor den grønne omstilling er omdrejningspunktet?
Vil du arbejde med at sikre, at vi lever op til de krav, der bliver stillet til os som et af Danmarks største multiforsyningsselskaber?
Og kan du bevare det kølige overblik og levere høj kvalitet, selv når tempoet er højt? Så kan det være, det er dig, der er vores kommende direktionsassistent
Som direktionsassistent indgår du i et mindre team med direkte reference til direktøren. Opgaverne er mange og forskelligartede - fælles for dem er, at de handler om den overordnede styring af virksomheden.
Hvad skal du lave?
Din vigtigste opgave er at understøtte og supportere DIN Forsynings direktør i den daglige drift af virksomheden. Med opgaver på tværs af afdelinger og organisatoriske lag får du en stor berøringsflade med både ledere og medarbejdere og en bred viden om, hvad der sker i virksomheden.
Du skal samtidig være med til at sikre compliance for hele organisationen, og dermed at love, regler og standarder overholdes på tværs af virksomheden. Særligt i forhold til ESG får du en styrende rolle, hvor du i samarbejde med organisationen leder en proces, der bringer os i stand til at rapportere på ESG i henhold til CSRS-standarderne samt EU taksonomi-rapportering.
Opgaverne vil være forskelligartede, men du kommer primært til at:
  • Overvåge og rapportere om ændringer i lovgivning, der kan påvirke virksomhedens overensstemmelse.
  • Skabe et samlet overblik over compliance, herunder NIS2 og CER, ESG/CSR, prokura, risikovurderinger, GDPR, arbejdsmiljø, benchmark og beredskab.
  • Skabe samarbejdsrelationer med QHSE-teamet samt øvrig organisation på opgaveudførsel indenfor compliance.
  • Lave risikovurderinger og dokumentation.
  • Lede eller deltage i interne projekter og udviklingsforløb.
  • Koordinere og forberede materiale, f.eks. til bestyrelsesmøder og diverse interne og eksterne møder.
  • Planlægge arrangementer, stå for mødebooking m.m.
Da stillingen er nyoprettet, vil du få mulighed for selv at præge jobindholdet. Dine konkrete arbejdsopgaver vil således afhænge af både din erfaring og dine kompetencer.
DIN Forsynings strategi ’Fra dygtige til bæredygtige’ består af tre ambitioner; Intet spild, Fossilfri værdikæde og Fleksibel forretning. Strategien er et naturligt omdrejningspunkt for en stor del af de opgaver, du skal være med til at løse.
Hvem er du?
Der kan være mange veje ind i denne stilling, og din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det kunne være jura, cand.merc. e.l. Det vigtigste er, at du er struktureret og har et højt engagement og et stort drive.
Vi lægger desuden vægt på, at du har erfaring med at arbejde med mange forskelligartede opgaver og projekter sideløbende, da opgaveporteføljen vil være både varierende og omfattende. Det er også et plus, hvis du har en god forretningsforståelse.
DIN Forsyning er en stor organisation, og derfor er det vigtigt, at du evner at se sammenhænge og skabe synergier på tværs.
Som person er du løsningsorienteret, og du har en proaktiv tilgang til tingene. Du tager naturligt teten og følger op på opgaver og målsætninger. Du er med andre ord handlekraftig, og du vil ofte være den, der tager ansvar for at få opgaven helt i mål.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, der matcher typen af opgaver.
  • Har viden indenfor ESG-rapportering og CSRS-standarder, samt EU-taksonomi - eller har mod på at tilegne dig denne viden.
  • Er vedholdende i dit samarbejde med organisationen i at sikre, at vi er compliant.
  • Har et naturligt overblik og evner at planlægge, prioritere og koordinere de forskellige opgaver.
  • Er målrettet og resultatorienteret - og stiller høje krav til kvaliteten af dit arbejde.
  • Er selvkørende og tager initiativ.
  • Er udadvendt, imødekommende og siger tingene, som de er.
  • Har flair for kommunikation og er dygtig til at formulere dig på skrift.
  • Nyder, når en arbejdsdag foregår i et højt tempo.
Vil du vide mere?
Læs mere om stillingen på følgende link, "klik her" eller kontakte chefkonsulent Jesper Andersen på telefon 74 74 70 21.
Ansøgning
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug.
Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.
DINFORSYNING.DK
©2000-2024 JobSupport.
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
JobSupport ApS  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2024