23. maj 2024  | Annoncør | Kontakt os
JobSupport - Din genvej til et nyt job!
Folketinget
Folketingets Administration søger en dygtig møbelpolstrer
Drifts- og Vedligeholdelsesenheden søger en udlært møbelpolstrer til et team på 4 medarbejdere, der passer godt på Folketingets møbler.
Du bliver en del af en helt unik arbejdsplads med stor bevågenhed, hvor du medvirker til at sikre høj kvalitet og dermed gode rammer for husets mange forskellige brugere.
Din primære arbejdsopgaver
Din opgave vil primært være polstrering og renovering af Folketingets møbler, som er en blanding af traditionelle og industrielle møbler. Derudover er dine og teamets opgaver også at sy, opsætte og rense gardiner samt lægge og rense gulvtæpper.
I teamet indgår en lærling, som du også er med til at sikre en god oplæring.
Din arbejdsplads
Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige teams i Drifts- og Vedligeholdelsesenheden.
Enheden består af 41 medarbejdere fordelt på syv teams, der varetager drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med Folketingets daglige drift.
Din profil
Du er udlært møbelpolstrer, og du skal kunne fremvise dit svendebrev. Du har øje for detaljer og kvalitet, og har en venlig, serviceminded og løsningsorienteret indstilling over for kolleger og samarbejdspartnere.
Du er fleksibel indstillet både med hensyn til arbejdstider og opgaver. Du trives i en varierende og spændende hverdag, hvor helhedstænkning, service, fleksibilitet og selvledelse indgår som naturlige værdier i forhold til din opgaveløsning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er pr. 1. september 2024. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst. Lønindplacering vil ske efter en konkret vurdering set i forhold til erfaring fra tidligere jobs.
Du har flekstid i arbejdstiden mellem kl. 07 – 16:00 på hverdage, derudover kan der forekomme vagter i forbindelse med større arrangementer i Folketinget.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes. Sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele din ansættelse.
Information og ansøgning
Du kan høre mere om stillingen hos formanden for møbelpolstrerteamet Kirstine Green på tlf. 3337 3802 mellem kl. 08 – 14:00 på hverdage.
Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via "Ansøg stillingen" i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: onsdag den 22. maj 2024, kl. 12:00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24.
"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 480 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.
Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.
Se endvidere www.folketinget.dk for yderligere oplysninger.
©2000-2024 JobSupport.
Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
JobSupport ApS  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2024