15. juni 2025  | Annoncør | Kontakt os
JobSupport - Din genvej til et nyt job!
Lungeforeningen
Brænder du for at udvikle, innovere og arbejde med unge mennesker?
Så er det måske dig, vi leder efter?
Lungeforeningen søger dig, som har erfaring med at arbejde med unge i alderen 15-18 år. Du er idé- og initiativrig – og kan se dig selv have en aktiv rolle i at etablere og udvikle et netværk for unge mennesker med en lungesygdom i fællesskab med andre unge frivillige.
Hvem er du?
  • Du er fx studerende og har erfaring med at arbejde med unge mennesker.
  • Du har lyst til at bruge og udvikle dine evner til at støtte og facilitere netværksskabende sociale aktiviteter for unge med lungesygdom.
  • Du er imødekommende, ansvarlig og har lyst til at gøre en forskel.
  • Du er mellem 20 og 30 år.
Hvad går det ud på?
Du kommer til at spille en vigtig rolle i at etablere et nyt netværk for unge, som lever med en kronisk lungesygdom. Du er blandt andet med til at:
  • Udvikle et koncept for netværket.
  • Skabe meningsfulde sociale aktiviteter som fx udflugter, fællesspisning, spilaftener, kreaværksted mm..
  • Deltage som frivillig facilitator i aktiviteterne, som planlægges for netværket.
  • Bidrage med dine pædagogiske og sociale kompetencer i trygge rammer.
  • Du vil blive en del af et team med andre engagerede frivillige.
Vi tilbyder
  • Dokumentation for dit frivillige arbejde.
  • At du vil blive godt klædt på ift. målgruppen og lungesygdomme.
  • Adgang til Lungeforeningens faglige onlinearrangementer indenfor lungespecialet.
  • Supervision i dit frivillige arbejde.
Det praktiske
  • Frivilligindsatsen starter i slutningen af juni 2025.
  • Der vil være en introduktionsaften og løbende sparring med en konsulent fra Lungeforeningen.
  • Der forventes et engagement på ca. 2-3 timer om måneden.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Nanna R. Nistrup på tlf. 53 19 08 92.
Er du blevet nysgerrig på ovenstående, så send gerne en kort motiveret ansøgning og CV via ”send ansøgning” nedenfor.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 1. juli 2025 kl. 12.00.
Om Lungeforeningen
Som frivillig bliver du en vigtig del af Lungeforeningens mere end 350 engagerede frivillige, der hver især gør en uvurderlig indsats for at styrke livskvaliteten for mennesker med lungesygdom og deres pårørende.
Lungeforeningen er en patientforening og en sygdomsbekæmpende forening med mere end 120 års erfaring. Vi arbejder for, at færre skal blive lungesyge, og flere skal leve et godt liv med lungesygdom i Danmark. Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne. Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år, og Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL. Det skal vi for alt i verden ændre. Det er Lungeforeningens mission.
Lungeforeningen understøtter at ny viden og oplysning gøres tilgængelig for patienter og pårørende via vores rådgivning og øvrige kommunikationskanaler. Vi arbejder for bedre livskvalitet for dem, der allerede er påvirket af lungesygdom.
Læs mere om os på www.lunge.dk

Ansøgningsfrist
1. juli 2025

Hjemmeside
lunge.dk

Kontaktoplysninger
Konsulent
Nanna R. Nistrup
53 19 08 92

Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
JobSupport ApS  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2025