15. juni 2025  | Annoncør | Kontakt os
JobSupport - Din genvej til et nyt job!
Lungeforeningen
Kommunikations- og pressechef til Lungeforeningen
Er du klar til at give luft til en sag, de fleste først får øje på, når de selv mister pusten?
I Lungeforeningen arbejder vi for, at mennesker med lungesygdomme får den opmærksomhed, de fortjener – i sundhedsvæsenet, i politik og i samfundet.
Derfor søger vi en kommunikations- og pressechef, der kan gå forrest i arbejdet med at sætte retning, skabe synlighed og sikre, at vores mærkesager både gør indtryk og gør en forskel. Du får en nøglerolle i at udvikle og drive den strategiske kommunikation og i at sikre, at vi fortsat har en tydelig og indflydelsesrig stemme for mennesker med lungesygdomme.
Om stillingen
Som kommunikations- og pressechef får du det overordnede ansvar for både den strategiske og operationelle kommunikation i Lungeforeningen. Du bliver en del af foreningens ledelsesteam, og vil få en central rolle i at videreudvikle og implementere vores kommunikationsstrategi. Du bliver chef for et dedikeret team, hvor du, sammen med en teamleder, står for den daglige personale- og opgaveledelse.
Ansvarsområder:
  • Udvikle og eksekvere kommunikationsstrategien – internt og eksternt.
  • Lede og udvikle kommunikationsindsatsen i tæt samspil med ledelsen og resten af organisationen.
  • Sikre tydelig, troværdig og gennemslagskraftig kommunikation af foreningens mærkesager og aktiviteter i presse, på sociale medier, via nyhedsbreve og hjemmeside.
  • Bidrage til foreningens politiske interessevaretagelse gennem kommunikationsfaglig støtte.
  • Være sparringspartner og rådgiver for både ledelse, kolleger og samarbejdspartnere i kommunikationsspørgsmål.
  • Ansvar for at udvikle og eksekvere presseindsatsen med fokus på proaktiv presseindsats og professionel håndtering af mediehenvendelser.
Hvem er du?
Du er en erfaren kommunikationsprofil med blik for både strategi og mennesker. Du har prøvet at stå i front – og trives med ansvaret. Du kan sætte en retning, og få andre med dig.
Vi forventer, at du har:
  • En relevant uddannelse, fx journalist, cand.comm., cand.mag. i retorik/samfundsfag eller tilsvarende.
  • Minimum 5-7 års relevant erfaring med strategisk kommunikation, gerne fra en medlems- eller interesseorganisation.
  • Dokumenteret erfaring med ledelse og teamudvikling.
  • Stærk forståelse for det politiske landskab og samspillet mellem medier, civilsamfund og beslutningstagere.
  • Erfaring med pressearbejde og kampagner på tværs af alle mediegrupper.
Personlige egenskaber:
Vi søger en stærk kommunikatør og erfaren leder med et strategisk blik og et stærkt engagement i civilsamfundet.
  • En naturlig og inddragende leder, med blik for både mennesker og resultater.
  • Strategisk tænkende og eksekveringsstærk.
  • Positiv, fleksibel og løsningsorienteret.
  • Gode samarbejdsevner og relationel forståelse.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt job i en organisation, hvor du får mulighed for at sætte tydelige aftryk og være med til at sikre, at mennesker med lungesygdomme bliver hørt og set. Du bliver en del af et sekretariat med et højt ambitionsniveau og et stærkt fællesskab.
Stillingen er placeret i vores sekretariat i København. Du vil referere til direktøren, og bliver en del af ledergruppen.
Bliv en del af vores team
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør Ann Leistiko på e-mail: al@lunge.dk.
Ansøgningen skal sendes via ”Send ansøgning” nedenfor.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 16. juni 2025.
Om Lungeforeningen
Lungeforeningen er en patientforening og en sygdomsbekæmpende forening med mere end 120 års erfaring. Vi arbejder for, at færre skal blive lungesyge, og flere skal leve et godt liv med lungesygdom i Danmark. Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne. Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år, og Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL. Det skal vi for alt i verden ændre. Det er Lungeforeningens mission.
Lungeforeningen understøtter at ny viden og oplysning gøres tilgængelig for patienter og pårørende via vores rådgivning og øvrige kommunikationskanaler. Vi arbejder for bedre livskvalitet for dem, der allerede er påvirket af lungesygdom.
Læs mere om os på www.lunge.dk

Ansøgningsfrist
16. juni 2025

Hjemmeside
lunge.dk

Kontaktoplysninger
Direktør
Ann Leistiko
al@lunge.dk

Del på Facebook Del på Twitter
Send Ansøgning
Del på Google+ Del på LinkedIn
JobSupport ApS  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2025