Til Allévia, ved Privathospitalet Mølholm, Aarhus.
Vi søger en erfaren Psykolog til Allévia, Tværfagligt Smertecenter Århus til et års vikariat på 37 timer pr. uge med mulighed for forlængelse og gerne med ansættelse hurtigst muligt.
Allévia har to afdelinger, men dit arbejde vil være i Århus. De primære arbejdsopgaver vil være udredning og vurdering, samtale forløb, samt holdundervisning med fokus på smerte mestring for kroniske smertepatienter samt i form af mindfulness kursus.
Vi søger en Psykolog der:
Har erfaring indenfor det sundhedspsykologiske område, herunder gerne teoretisk/ praktisk kendskab til psykologisk smertebehandling. Videreuddannet i Kognitiv terapi eller anden relevant psykoterapeutisk videreuddannelse og mindfulness.
Er faglig nysgerrig og har interesse for at arbejde med psykologiske problemstillinger i behandlingen af kroniske smertetilstande.
Formår at etablere faglig og personlig kontakt og har bred erfaring med samtaleterapi.
Har en god faglig og personlig ballast samt er handlekraftig, fleksibel og i stand til at samarbejde såvel monofagligt som tværfagligt.
Være fleksibel og se muligheder frem for begrænsninger.
Du får
En spændende og varieret stilling i et udviklende firma.
Et engageret og fagligt miljø.
Teamwork med stort T.
Humoristisk stemning.
Yderligere information
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til den daglige leder Lotte Vagn-Hansen på telefon: 61 20 40 29 eller e-mail lvh@molholm.dk
Vi er et højt specialiseret og tværfagligt center, der tilbyder skræddersyede behandlingsforløb for patienter med kroniske smerter.
Vi har et holistisk syn, og tager altid udgangspunkt i både den fysiske, psykiske og sociale tilstand. Vi arbejder med forskning for at udvikle både os selv og vores behandlingsforløb.
Vi lover aldrig, at vi kan fjerne patienternes smerter. Men vi lover, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at lindre dem og lære patienten, hvordan de kan håndtere smerter i hverdagen med fokus på at forbedre deres livskvalitet gennem smertelindring, psykologisk støtte og fysisk træning.