|
Juridisk sagsbehandler til arv og testamenter
|
|
Vil du arbejde med meningsfuld jura tæt på mennesker og samtidig bidrage til en bedre fremtid for børn verden over?
|
|
Hos SOS Børnebyerne søger vi en struktureret og relationsstærk juridisk sagsbehandler til et barselsvikariat på ca. 13 måneder.
|
|
Som juridisk sagsbehandler bliver du en del af SOS Børnebyernes Fundraising-afdeling, der har til opgave at sikre økonomisk støtte fra privatpersoner til organisationens arbejde. Du vil indgå i et mindre fagligt team, som arbejder med at udvikle og sikre vores indtægter fra arveområdet – en indtægtskilde, der er afgørende for den hjælp, vi yder ude i verden.
|
|
Dine primære opgaver og ansvar
|
|
Du får en bred portefølje af opgaver, hvor du bl.a. skal:
|
- Repræsentere SOS Børnebyerne i arvesager.
- Varetage dialog og koordinering med advokater, skifteretter og øvrige arvinger – fx om bomøder, salg af ejendom og eventuelle tvister.
- Registrering, opfølgning og processtyring af sager i vores CRM-system og Excel.
- Bidrage til planlægning og afvikling af arvearrangementer.
- Koordinere med frivillige i lokalgrupper om afholdelse af lokale arrangementer om arv og testamenter.
- Opdatere juridisk indhold på hjemmeside og i arvefolder.
- Bidrage med juridisk sparring i arveteamet og over for ledelsen.
|
|
Har du erfaring med bobehandling, kan du få selvstændigt ansvar for sager. Har du erfaring med fundraising, kan du desuden få opgaver i forbindelse med markedsføring af arv og testamente.
|
|
Du arbejder tæt sammen med kollegaer i fundraising- og regnskabsafdelingen samt vores pro bono-advokater.
|
|
Din baggrund kan f.eks. være:
|
- Advokatsekretær eller juridisk assistent.
- Anden administrativ baggrund med solid juridisk indsigt.
- Anden relevant baggrund inden for sagsbehandling, f.eks. fra et advokatkontor, domstol eller lignende.
- Anden relevant baggrund inden for behandling af dødsboer, arveret eller ejendomshandler.
|
|
Derudover lægger vi vægt på, at du:
|
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
- Er god til at skabe og vedligeholde relationer.
- Er talstærk og detaljeorienteret.
- Har solide IT-færdigheder og forståelse for databaser.
- Trives med at styre processer, der strækker sig over tid.
|
|
Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende job i en dynamisk organisation, hvor godt arbejdsmiljø samt personlig og faglig udvikling står højt på prioriteringslisten.
|
|
Vi har i SOS Børnebyerne en fleksibel arbejdshverdag med en god work-life-balance, et stærkt kollegialt fællesskab, en uformel tone og en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med trivsel.
|
- Ansættelsesperiode: 1. august 2026 – 31. august 2027 (med mulighed for forlængelse).
- Omfang: Fuldtid (37 timer inkl. ½ times frokost) – deltid kan aftales.
- Løn: Efter kvalifikationer og i henhold til vores overenskomst med AC, HK og Dansk Journalistforbund.
- Arbejdssted: Amerikavej 15C, 2. sal, 1756 København V – med mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
|
|
Lyder jobbet som noget for dig, og har du det, vi søger, så send os din motiverede ansøgning sammen med dit CV senest d. 26. maj 2026.
|
|
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, funktionsnedsættelse eller alder.
|
|
Vi gennemfører to samtalerunder i hhv. uge 23 og 24 og anvender en personlighedsprofil som del af rekrutteringsprocessen.
|
Om SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne sikrer børn og unge omsorg og trygge, stabile relationer og fremmer, at deres rettigheder bliver overholdt.
Vi er en af verdens største humanitære børneorganisationer og er til stede i 135 lande på fire kontinenter.
I Danmark arbejder vi bl.a. med fundraising, fortalerarbejde og programarbejde.
Du kan læse mere på:
www.sosbornebyerne.dk
|
|