Hovedløst. Kompetenceudvikling bruges primært som et middel til at fastholde medarbejdere. Ikke for at dyrke de kompetencer, der rent faktisk er behov for i forretningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Handel og Service.

Næsten alle virksomheder (97 procent) vil bruge kurser og kompetenceudvikling for at bevare den nødvendige arbejdskraft i firmaet.

Men kun 47 procent af dem er drevet af et ønske om, at investeringen i medarbejderen skal skabe resultater på bundlinjen.

Knap 90 procent af virksomhederne betaler udelukkende medarbejdernes kurser for at fastholde dem i jobbet.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk Handel og Service (DHS) har foretaget i maj / juni 2006 blandt 100 danske virksomheder med i alt over 16.000 ansatte.

- Jeg er oprigtigt sagt meget overrasket. Jeg ser en fare for, at virksomhederne kaster en masse penge efter uddannelse, som de ikke efterfølgende får gavn af på bundlinjen, siger chefkonsulent Bjarne Jakobsen, DHS.

Det kunne være, at virksomheden sender en person på lederkursus, alene fordi han vil. Ikke fordi man ser ham som en fremtidig leder. Eller uddannelse i kompetencer, der slet ikke er behov for.

Bjarne Jakobsen opfordrer danske virksomheder til at gøre sig lidt mere umage, inden de siger ja til de ansattes ønsker til kurser. Herunder at instruere HR-afdelingens folk i, at der også skal tjenes penge på de nye kompetencer.

Bevidstløs gavebod
- Man bør se på, hvilken forretningsstrategi man har i firmaet. For eksempel om kompetencerne findes i huset i forvejen. I det hele taget skal der tænkes strategisk også i forhold til den enkelte medarbejder, lyder det.

Han minder om, at mange ansatte også bliver klogere “bare af at gå på arbejde”, men forstår godt, at virksomhederne har behov for at yde fryns til de ansatte.

- Men det kunne da godt være, at man fik tilfredse medarbejdere, hvis bare man drejede emnet for et kursus en anelse, siger Bjarne Jakobsen.

Bevidstløs uddeling
Én af de virksomheder, der har erfaring med at “dreje” den måde, der gives kompetence- udvikling til de ansatte på, er HR-rådgivningsfirmaet Jobvision.

Her har direktør Axel Ramsing, i sit virke som rådgiver, set mange eksempler på virksomheder, som bevidstløst deler ud af en på forhånd afsat sum penge til kurser.

- Det er så typisk sådan, at den ansatte får kurset efter aftale med sin afdelingschef. Dermed bliver kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder ikke altid sat i relation til virksomhedens strategi, siger Axel Ramsing, Jobvision.

Der er også sket smuttere i Jobvisions egen butik. Det fik ledelsen af det 130 mand store firma til at ændre holdning for et par år siden.

- Det var et særligt tilfælde, der fik os til at skride til handling. En af vores sælgere ønskede at uddanne sig til en slags terapeut. Det var ikke relevant for virksomheden, fortæller Axel Ramsing.

Firmaet har nu indført regler om, at alle ansatte kan søge om penge til kompetence-udvikling, men at det, man vælger, skal have et sigte i forhold til Jobvisions strategi og mål.

De kurser, der godkendes, skal være relevante i forhold til den ansattes job nu eller senere eller gøre ham mere fleksibel i forhold til at skulle flytte afdeling internt i firmaet, oplyser han.