 |
|
B-T-B? Markedsføring skal da ramme mennesker!
Artikel af Kirsten Poulsen, Firstmove
Kender du det: En mand og en dame på toppen af en New York skyskraber. Manden iklædt stramt jakkesæt, kvinden en stram spadseredragt. Han holder en sort attachemappe, hun taler i en lille bitte mobiltelefon. Kan det blive mere business like? Kan det blive mere b-t-b-kommunikation? Og kan det blive mere konstrueret?
Hvad er det mon, der sker, når en virksomhed forsøger at kommunikere med andre virksomheder? Først og fremmest taler afsenderne sjældent til mennesker, De taler i stedet til chefer, revisorer, it-ansvarlige, økonomer, indkøbsansvarlige og en uendelig række af eksperter. Der er opnået konsensus om, at erhvervslivet er et lukket univers med særlige mennesker, der kræver særlig kommunikation, fordi adfærden er ganske anderledes og beslutningsprocessen en helt anden. De arbejdsomme væsener tilskrives andre behov end almindelige mennesker. De er således ikke opfattet som mennesker, der også går på arbejde, men mere som ”business-robotter”, der siger farvel til personlighed, følelser og holdninger i det øjeblik, de befinder sig i et arbejdsunivers.
Mange b-t-b- briefinger ender ofte op i “De som tiltaleform - med glimt i øjet” – og det er hverken progressivt eller innovativt – langt fra empatisk og langt fra realiteterne.
Opdelingen i b-t-b og b-t-c har længe været ganske uforståelig. Det er altid et godt udgangspunkt at kommunikere til mennesker. I den virkelige verden er arbejdsliv og privatliv smeltet sammen, hvorfor livsstil og menne-skelige værdier træder frem. Disse værdier tager man med sig på arbejde.
At mennesker er opfattet som ganske ander-ledes størrelser, når de går på arbejde, ses tydeligt i sproget. Det er fx når man tiltaler folk i 3. person flertal med glimt i øjet. Det er når, man taler til mennesket som om det var opdelt og adskilt afhængig af, om det befinder sig på arbejdspladsen eller i en mere privat sfære.
Og det er når man beskriver “vor” virksomhed. Der findes ingen naturlige steder i sproget, hvor nulevende vil drømme om at benytte “vor” – med undtagelse af dødsannoncer: “Vor trofaste kunder troede, at vor elskede virksomhed var død”.
Sproget bliver ikke mere seriøst eller bedre. Tværtimod. Men virksomhederne får iscenesat sig som gamle, statiske og uden føling med moderne mennesker i dagens Danmark.
Udviklingen er egentlig ret bemærkelsesværdig. Virksomheder tager i dag større og større ansvar for den enkelte medarbejder.
I arbejdstiden og efterhånden også uden for arbejdstiden. Sundheds- og livsforsik-ringer, tiltag til bedre kost, flextid, massage, helbredsundersøgelser, psykologer, personlig udvikling, netværk, oprettelse af fitnessrum og betalte fitnesskort er blandt de mange, mange eksempler.
Virksomhederne kæmper altså en nogenlunde fælles kamp om at tilegne sig moderne værdier – det menneskelige og ansvarlige islæt: “Medarbejderne er den vigtigste ressource”. Virksomhederne ved det handler om menneskene, men mange mangler stadig at få det dybt forankret i sjælen og følelserne. Det, der gør, at vi faktisk også er mennesker, når vi er på arbejde. Sproget, henvendelserne og kommunikationen bør fange de nye tider i virksomhederne og fange denne sjæl specifikt.
Indtil da må man affinde sig med, at mange virksomheder kommunikerer til en målgruppe, der ophører med at eksistere uden for kontortid. Men uanset du sælger landbrugsudstyr på Lars Tyndskids marker eller konsulentydelser i New York City, henvender du dig til mennesker af kød og blod. Der er en række behov, der rækker udover hoteller, flysæder, internationale telefonopkald, kalendere og mobilt udstyr og andre rationelle stereotyper.
Det er sødt og kært, når far i reklamen ringer hjem fra Japan og ønsker lille Fernando i New York godnat, mens mor i spadseredragten lytter smilende i baggrunden. Far havde endda løsnet slipset, før han ringede op. Sådan nu er det fyraften så lad bare følelserne få frit løb. Og det slips strammede altså.
Tendenserne i virkeligheden er, at arbejde og fritid er gledet sammen:
· andet arbejdsliv
· anden ledelsesstil
· anden livsstil
· andre virksomhedsbehov
· andre værdier, at eksistere på
· andet privatliv
· anden kommunikation
Arbejde er langt mere end karriere. Arbejde er livsstil. Karriere er langt mere end arbejde. Det handler om at have succes i livet. Privatliv er arbejde, arbejde er privatliv osv. Man lever i dag et langt mere integreret og holistisk liv.
B-t-b vinklen og sproget har altid været en konstrueret indgang og tankegang. Men det står i endnu større kontrast nu, hvor livsstilen dominerer arbejdspladserne. Man tager sin livsstil, personlighed med på arbejdet. Jobbet eller ens egen virksomhed er en forlængelse af en selv og skal derfor matche. Derfor smelter b-t-b og b-t-c mere og mere sammen. Det er ikke arbejdet, der giver identitet. I dag er det livsstilen - som favner arbejdslivet, forbruget og fritiden, som giver identiteten.
Opdelingen mellem arbejde og privat eksisterer ikke længere på samme måde og livsstilen er det essentielle. I dag er man derfor mere en slags ”små variationer over ét tema” og derfor skal man ikke tales til på to forskellige måder.
Opdelingen i b-t-b og b-t-c hænger således ikke sammen med den moderne livsstil. Skal man kommunikere i dag burde det hedde b-t-h – business to human – eller human to human, der bare ikke kan forkortes. |
|
|
