1. april 2023  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Søg artikel
Løn ikke danskernes topprioritet - Vi kræver udfordringer!
Af Job-Support Danmark®
Ln ikke danskernes topprioritet - Vi krver udfordringer

I en undersøgelse netop gennemført af Job-Support Danmark® betragter 28 % af danskerne en højere løn som det vigtigste ved et jobskifte, mens hele 34 % vægtede nye udfordringer højere end noget andet.

I alt pegede 72 % af danskerne på andre ting end lønnen som deres vigtigste prioritet ved et evt. jobskifte.

Mest overraskende var nok at blot 2 % af de adspurgte prioriterede flere ferie-/fridage som det vigtigste , mens hele 16% i stedet pegede på deres arbejdstider som det vigtigste.

Den fællesnordiske undersøgelse viste samtidig, at svenskerne er mere prioriterer deres egne karrieremuligheder højere end andre i Skandinavien, idet hele 22 % af svenskerne havde deres karrieremuligheder som deres højeste prioritet, mod blot 8 % i Danmark og 7 % i Norge.

”I en tid hvor manglen på arbejdskraft presser flere til det yderste samtidig med nogle nyere undersøgelser synes at pege på skjulte reserver i arbejdsstyrken blandt eksempelvis de deltidsansatte som en løsning på problemet, så kan det nok virke en smule ude af trit med befolkningens reelle ønsker når hele 16 % af de adspurgte prioriterer bedre arbejdstider, som deres vigtigste grund ved et jobskifte”, udtaler CEO. Ricki Vejsmose hos Job-Support Danmark®.

”Noget kunne tyde på, at der er nogle kraftige samfundssignaler, som kan risikere at blive overhørt. Det er dog nok også blot en naturlig proces samfundet gennemgår i øjeblikket. Hvor meget nyt kan vi have behov for? Og vi kan jo alligevel ikke spise det gode måltid to gange eller rejse meget mere ud end vi efterhånden allerede gør, hvorfor man måske nærmere ser på ens behov for at selve hverdagen også hænger bedre sammen ved eksempelvis aflevering og afhentning af børn m.m.”, slutter Ricki Vejsmose.

Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse gennemført hos Job-Support Danmark®, Job-Support Sverige® og Job-Support Norge® i september måned 2007 og dækker svar fra 7.352 jobsøgende i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige, hvoraf den danske andel udgør 3.786 jobsøgende.
Job-Support.dk  -  Lautruphoej 1-3  -  2750 Ballerup  -  Danmark  -  +45 70 224 225
©2000-2023