23. november 2020  | Annoncør | Kontakt os
Job-Support.dk - Din genvej til et nyt job!
Søg artikel
10 dårlige undskyldninger for ikke at kvitte hadejobbet
Af Magasinet, På jobbet


Over 30 % af alle danskere mangler arbejdsglæde. Er du en af dem?

Vågner du op mandag morgen med ondt i maven over tanken om den uge der kommer? Er du ramt af stress, mobning eller konflikter på jobbet? Er din chef og dig ikke på bølgelængde? Må du se hjælpeløst til mens bunkerne bare vokser og vokser, uanset hvor hårdt du knokler? Bliver dine vante rammer pludselig ændret af store forandringer på arbejdspladsen?

Hvis dit job er mere præget af arbejdslede end arbejdsglæde, så kan tanken "Jeg burde virkelig sige op" ramme dig fra tid til anden.

Men hvorfor har du så ikke for længst gjort det? spørger Alexander Kjerulf fra Projekt Arbejdsglæde.

I det følgende giver han de 10 dårligste undskyldninger for at blive hængende i et surt job. Han kommenter ligeledes på de ringe søforklaringer, som folk giver for ikke at søge videre.




  1. Det bliver sikker bedre
    Din trælse chef bliver måske forfremmet. Din irriterende kollega bliver måske overflyttet til et andet job. Bunken med overarbejde forsvinder måske lige pludseligt. Men på den anden side, kan det også pludseligt blive værre. Eller alt bliver ved det samme. Hvis du allerede har gjort dit for at forbedre situationen, og det ikke virkede, så er det bare om at komme væk. Det giver ikke mening at sidde og vente på, at tingene bliver bedre af sig selv.

  2. Min chef er et fjols, men hvis jeg siger op nu så vinder han/ hun
    Og hvad så. Livet handder ikke om at vinde eller tabe. Kom videre!

  3. Jeg er ikke sådan en som bare giver op!
    Gæt hvad de her mennesker har til fælles: Larry Page, Sergey Brin (Googles to stiftere), Tiger Woods, Reese Witherspoon, John McEnroe og John Steinbeck? ... De har alle sammen opgivet at gennemføre deres uddannelse på Stanford universitetet. Hvis noget bare ikke fungerer for dig, er der ingen grund til at kæmpe videre til evig tid.

  4. Jeg finder aldrig et andet job.
    Nej, hvis du bliver hængende i det job du hader, mens det stille og roligt kører dig ned, gør du i hvert fald ikke. Kom videre mens du stadig har noget selvtillid, motivation og energi tilbage.

  5. Det der dårligt ud på mit CV, hvis jeg siger op.
    Hvorimod det ser stjernegodt ud på dit CV, hvis du bliver hængende i et dårligt job i årevis, mens det langsomt slider dig op.

  6. Det er lige så slemt på alle andre arbejdspladser.
    Hvorimod det ser stjernegodt ud på dit CV, Vrøvl! Der findes masser af glade arbejdspladser i alle brancher.

  7. Jeg har investeret så meget i mit job allerede.
    Det er muligt at du allerede har ofret store mængder af din tid, energi og værdighed på dit job. Det gør det sværere bare at smutte.

    Det minder mig om hvordan de nigerianske email-svindlere snyder folk for millioner. Til at starte med, beder de om småbitte beløb, men efterhånden vokser beløbene sig meget store. For hvert skridt er det meget svært for ofret at sige stop, fordi man så spilder alt det man har givet indtil da.

    Sig op alligevel. Der er ingen grund til at spilde endnu mere tid der.


  8. Jeg vil være loyal overfor min arbejdsplads.
    Det er meget sympatisk. Men tro mig, du er mere loyal overfor arbejdspladsen, hvis du forlader det job, som aldrig kommer til at gøre dig glad.

  9. Jeg får en rigtig god løn.
    Jeg har ingen sympati for det argument. Jeg er ligeglad med hvor god din løn er – hvis du ikke har arbejdsglæde, er det ikke det værd! Faktisk er det lige modsat: Hvis du tjener masser af penge nu, så brug den økonomiske sikkerhed til at sige op og finde et job som gør dig glad.

  10. Hvis jeg siger op mister jeg lønnen, status, anseelse, firmabilen, etc...
    Det er sandt: Det har en pris at sige op. Det er en pris vi kender og tit tænker på.

    Men stil dig selv dette spørgsmål: Hvad kan det koste mig at blive i et job, jeg ikke kan fordrage?

    Den pris kan være meget, meget høj. Det kan ødelægge dit parforhold, dit familieliv, dit helbred, dit selvværd og din karriere. Ikke på engang, men en lille smule hver dag.


Hvor mange af disse dårlige undskyldninger har du brugt?
Job-Support.dk  -  Taastrup Hovedgade 56  -  2630 Taastrup  -  Danmark  -  +45 70 20 31 00
©2000-2020